24. september 2020
Haslev Svømmeklub har oprettet et hold med surf-livredning.
gallery icon

Se billedserie

Haslev Svømmeklub har oprettet et hold med surf-livredning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livredningen er blevet styrket på Sydsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livredningen er blevet styrket på Sydsjælland
Faxe - 11. august 2020 kl. 10:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks livreddere og instruktører fra Haslev Svømmehal, Haslev Svømmeklub og Faxe Svømmeklub deltog i sidste uge i Dansk Svømmeunion og TrygFonden Kystlivrednings LivredderAkademi.

Det var tre hektiske dage med praktisk indhold, hvor de blandt andet lærte at svømme i åbent vand og redde liv med en »torpedo«, brug af »rescue board« og lærte at padle og udføre redning med board.

Der blev også trænet fridykning, hvor de lærte at bevare roen under vand, og så var der førstehjælpskursus med fokus på genoplivning og brugen af hjertestarter.

På kurset kom de igennem øvelser og redningsscenarier, hvor der trænes så tæt på virkelige situationer som muligt og konkurrencelivredning i både bassin og på stranden.

Alle fik aflagt og bestået »åbent-vand-underviserprøven«, så de fremover er uddannede i at have ansvar for andre i forbindelse med aktiviteter og undervisning i og ved åbent vand.

Hvis man har lyst til at prøve kræfter med »Surf-Livredning«, har Haslev Svømmeklub netop oprettet hold til den nye sæson.

Her kan man lære en masse indenfor svømning og få teknikker i crawl, lange distancer og kondition. Der vil være en masse dykkeøvelser, bjærgning og brug af redningstorpedo og boards.

Da det handler om livredning, vil der selvfølgelig også være fokus på førstehjælp og livredning med hjertestarter og andet forskelligt redningsudstyr.

Der vil være mulighed for at deltage i forskellige stævner, og holdet tilbyder en sjov og anderledes måde at lære at svømme på.

Man kan læse mere på haslevsvoemmeklub.dk, og ellers kan man kontakte lederen af svømmeskolen Susanne Schultz på telefon: 31 62 46 90, eller e-mail: svoem@haslevsvoemmeklub.dk.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk