13. november 2019
Maria Louise Dahl, rådgiver i jura og skat i SEGES. Eva Christensen, registreret revisor i Østdansk Landboforening.Foto: Østdansk Landboforening.
Maria Louise Dahl, rådgiver i jura og skat i SEGES. Eva Christensen, registreret revisor i Østdansk Landboforening.Foto: Østdansk Landboforening.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landmænd er inviteret til møde med SEGES

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landmænd er inviteret til møde med SEGES
Faxe - 07. november 2019 kl. 17:26
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre specialister fra SEGES (en del af Landbrug og Fødevarer) kommer til Rønnede tirsdag den 12. november og fortæller om blandt andet nedsat bo- og gaveafgift, ægtefælleloven, pension, ejerskifte og selskaber. Og det er gratis.

SEGES havde meldt ud, at de kun ville besøge tre virksomheder i landet, hvoraf den eneste på Sjælland er Østdansk Landboforening. De to andre er i Nord- og Sydjylland.

- Vi glæder os til at komme til Sjælland. For formålet med mødet er selvfølgelig at klæde jeres kunder og medlemmer ordentlig på. Forsyne dem med en solid basisviden om de emner, der gør sig særligt gældende i forbindelse med et generationsskifte, fortæller den ene af trioen fra SEGES, Maria Louise Dahl, der til dagligt rådgiver omkring jura & skat.

I løbet af efteråret har Østdansk Landboforening netop haft nedsat et task-force til at hjælpe med at håndtere et ejerskifte. I følge Danmarks Sytatistik er gennemsnitsalderen for en landmand stigende og var i 1997 52 år. I dag er gennemsnitsalderen 57 år.

- Når vi taler om generationsskifte, er der mange forhold, regler og faldgruber landmanden skal være opmærksom på. Samtidig er der også tale om en stolt landbrugskultur, hvor nogle gårdejere føler, det er for tidligt at overveje, selvom de er et sted i 70'erne, fortæller Eva Christensen, registreret revisor i Østdansk Landboforening og vært til arrangementet med SEGES.

Hun er glad for tilbuddet fra SEGES, og håber at se så mange spørgelystne deltagere som overhovedet muligt. For hele arrangementet er til for deres skyld.

- Succeskriteriet er selvfølgelig, at vi får nogle lyttende og opmærksomme landmænd med. Som rådgivningsvirksomhed vil vi gerne undgå, at ejerskiftet trækker ud, kommer i gang for sent, eller at der går hårdknude i forhandlingerne. Vi har de sidste to år arbejdet videre med generationsskifter under sloganet Giv din drøm videre, siger Eva Christensen.

Arrangementet er gratis og slutter af med et let traktement.

Infomødet foregår hos Østdansk Landboforening i Rønnede, Center Allé 6. Eventuelle spørgsmål skal rettes til Eva Christensen på evc@ostdansk.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk