1. august 2021
Du kan stemme på Lasse Guldberg, Emma Søndergaard, Mikkel B. Dam, Morten Haupt-Hansen og Birger Holm Brøndberg, og der er stadig plads til flere på listen over Liberal Alliances Faxes kandidater til kommunalvalget.
Du kan stemme på Lasse Guldberg, Emma Søndergaard, Mikkel B. Dam, Morten Haupt-Hansen og Birger Holm Brøndberg, og der er stadig plads til flere på listen over Liberal Alliances Faxes kandidater til kommunalvalget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA Faxe har valgt kandidaterne til byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA Faxe har valgt kandidaterne til byrådet
Opdateret 16. juni 2021 kl. 17:30
Faxe - 16. juni 2021 kl. 16:09

Liberal Alliances opstillingsmøde 15. juni op til kommunalvalget i november gav de fremmødte medlemmer mulighed for enstemmigt at udpege LA's nuværende byrådsmedlem, Mikkel B. Dam, som partiets spidskandidat:

- Jeg er stolt af de resultater, som den nuværende flertalsgruppe har opnået siden sidste valg. Som lærer på Sofiendalskolen og som formand for børn- og læringsudvalget er det klart, at forholdene for kommunens børn ligger mig særligt meget på sinde, siger Mikkel B. Dam.

- Vi startede med at fjerne de forhadte prikkerunder, hvor elever i 7. klasse kunne blive flyttet til en anden skole, hvis det passede ind i de kommunale regneark. Som liberal går jeg ind for, at systemet skal være til for borgerne. Ikke omvendt, siger han og tilføjer, at kommunens institutioner nu har fået tilført så meget pædagogisk personale, at der er bedre normeringer i Faxe Kommune end regeringens målsætning.

Det er også blevet muligt for forældre at få økonomisk tilskud til hjemmepasse deres børn. Der er kommet et øget fokus på samarbejde og ligestilling mellem folkeskole og fri- og privatskolerne.

Det har blandt andet udmøntet sig i at friskoleeleverne nu også kan benytte skolebusserne, hvilket har betydet at mere frihed for familierne.

- Ud over den de forbedrede forhold i skolerne har der også været stort fokus på afbureaukratisering, borgernes retssikkerhed, nye muligheder for udsatte familier i projektet »Fælles om Forebyggelse« og mange flere generelle velfærdsløft. Og helt i LA's ånd har der også været plads til skattelettelser, så det er både blevet bedre og billigere at være borger i Faxe Kommune. Vi er kommet godt i gang, men vi er slet ikke færdige! Derfor håber jeg meget, at LA kan fortsætte arbejdet i byrådet, siger Mikkel B. Dam.

Mindst to nye ansigter
Kandidatlisten tæller ud over Mikkel Dam også Birger Holm Brøndberg, der formand for LA Faxe, og Morten Haupt-Hansen, der også tidligere har været at finde på stemmesedlen.

Desuden er der to nye kandidater, Emma Søndergaard, som pædagogstuderende og bosat i Rønnede, og Lasse Guldberg, der er speditør og bosat i Rønnede.

- Og skulle der være nogen, som har lyst til at hjælpe LA med at skabe en friere og rigere Faxe Kommune, så er der stadig mulighed for at komme med på stemmesedlen. Man kan altid kontakte mig helt uforpligtende for at høre om mulighederne, lyder opfordringen fra Mikkel B. Dam.

Liberal Alliance opstiller alle deres kandidater sideordnet, så det er den kandidat, der får flest stemmer, som bliver valgt ind i byrådet.

Mikkel B. Dam stod således nummer syv på listen ved valget i 2017, men med det største antal personlige stemmer var det ham, der fik pladsen i byrådet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk