29. september 2021
Kutteren M/S Anton stævner ud fra Rødvig fredag ved middagstid for at danne ramme om en aktion mod Baltic Pipe ved 14-tiden ud for Faxe Ladeplads. Foto: NOAH
Kutteren M/S Anton stævner ud fra Rødvig fredag ved middagstid for at danne ramme om en aktion mod Baltic Pipe ved 14-tiden ud for Faxe Ladeplads. Foto: NOAH
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kutter-demonstration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kutter-demonstration
Faxe - 09. september 2021 kl. 14:59
Af Cecilie Hänsch

»Vi vil gerne fortælle, at der stadig er fokus på at få standset Baltic Pipe, selvom arbejdet er gået i gang«.

Sådan forklarer Jacob Sørensen fra miljøorganisationen NOAH.

Og netop derfor er han med, når kutteren M/S Anton i dag, fredag 10. september, stævner ud fra Rødvig Havn for at sejle mod Faxe Ladeplads.

Her er arbejdet med at knytte Danmark og Polen sammen via den enorme gasledning godt i gang - både på lands og til vands.

Og det mener man i NOAH er ganske forkert:

- Vi arbejder for at få etableringen af Baltic Pipe stoppet, for vi mener ikke, man skal udbygge forsynings-systemer til fossile brændsler, tilføjer Jacob Sørensen.

Kutteren sejler fra Rødvig klokken 12, og omkring klokken 14 ligger M/S Anton for svaj ud for Faxe Ladeplads.

- Vi hænger et banner op i masten, og - hvis muligt - sender vi en undervandsdrone ned for at se, hvad der gemmer sig under havbunden, forklarer Jacob Sørensen.

Klokken 16 forventes kutteren at være retur i Rødvig Havn.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk