22. oktober 2021
Man kunne sætte sig tilbage og blive ført gennem Haslev by  ombord på det lille tog. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Man kunne sætte sig tilbage og blive ført gennem Haslev by ombord på det lille tog. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnat: En mangfoldighedstur ned ad livets allé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kulturnat: En mangfoldighedstur ned ad livets allé
Faxe - 24. september 2021 kl. 20:19
Af Kathrine Harvey

Haslev rundede rækken af kulturnætter af med summende liv og skæbnefortællinger i gader og stræder.

Vi skal mange år tilbage, før der sidst kørte hestevognen gennem byen.

Men som et maskinelt billede på udviklingen af den moderne transportform kørte netop en drosche med oldenborgerne Bertil og Baldur spændt for og Jens Peter Pedersen fra Borup og Klaus Petersen fra Terslev bag tømmerne, iført pænt tøj og høj hat.

En tur ned af nutidens Jernbanegadegade, med fortiden og måske også fremtiden med som passagerer, kunne man fristes til at sige i et poetisk øjeblik.

For man kunne blive mindet om mange ting, både i byens men også i eget liv denne aften i Haslev.

Bag droschen kørte nemlig en parade af køretøjer fra alskens tidsaldre, både de firehjulede - alt fra folkevognsrugbrød til Porscher og bagerst de tohjulede Pucher, som nogle af os husker fra især skoletiden. Og så var der brandbiler og politibiler og det lille tog, som man netop kunne køre gennem sin måske brandoms gade med.

Mennesket i centrum
Haslevs kulturnat aktiviteter var dette år spredt over større dele af byen, end ellers. Mange stimlede dog mod centrum og Jernbanegade i starten af aftenen, hvor torvet blev indtaget af åbningstaler Stig Lauridsen fra Paradehuset i Gisselfeld.

Han ville gerne have holdt sig til aftenens tema om Barndommens Gade, men der var bare lige det, at han er vokset op i en meget pæn gade, med meget pæne mennesker i meget pæne jobs.

- Og det er der jo ikke meget ved at høre om, konstaterede han og fortalte i stedet om den gade, hvor hans farmor boede. Her skete der nemlig en masse. Det var sådan lidt hen ad Huset på Christianshavn, men også med haver, hvor han sneg sig ind for at se på blomster - sammen med farmor.

- Men hvad var det der gjorde den gade så interessant, så dejlig? Det var de mennesker der boede der - og det er jo netop mennesker, der gør et sted interessant og spændende, sagde Stig Lauridsen.

Rummelig arbejdsplads
Årets Handicapris blev delt to, og den tilhørende check på 5000 kroner ligeså. Priserne fik Danhostel Faxe Vandrerhjem med og Hovby Maskinsnedkeri.

- Jamen, jeg synes nu ikke vi har gjort noget særligt. Det har bare været helt naturligt for os, og vi anser alle for helt almindelige medarbejdere.

Sådan sagde Jakob Poulsen, indehaver af Hovby Maskinsnedkeri i Faxe, lige inden han fik overrakt prisen, som han nu alligevel var stolt af.

I motivationen for at tildele prisen til netop disse to står der, at begge er rummelige arbejdspladser.

- Dem der har besøgt vandrerhjemmet ved godt, at det er et helt særligt sted. Når man er der, mærker man medarbejdernes stolthed og glæde samt den positive stemning der er på stedet. Både Faxe Vandrerhjem og Hovby Maskinsnedkeri er dygtige til at inkludere mennesker med fysiske, kognitive eller psykiske udfordringer, sagde formand for Handicaprådet Dorthe Adelsbech (V) inden hun, sammen med to øvrige medlemmer af rådet, Christina Birkemose (S) og Bente Abrahamsen (DF), overrakte priserne.

Lige efter bogen
I og omkring Jernbanegade var der alt fra lokale partisoldater med bolcher til mobil politistation og musik med Dan Laursen fra X Factor. Et godt miks af mennesker i gaden og godt fyldt restauranter og caféer. Et bibliotek med aktiviteter og med ivrige foreninger og uddannelsestilbud, der gerne vil have dig som medlem eller elev. Familier med børn, ældre ægtepar arm i arm på strøgtur. Cirkus i Lunden og musik på Åben Scene på biblioteket med blandt andre bestyrelsen fra Åben Scenes band Ad Hoc Band. Kulturnat lige efter bogen.

Uden for programmet
Og så er der de sider af kulturnatten, som ikke står i programmet. Det var for eksempel den mindeværdige tur gennem byen for tre gæve damer: Marie Munk, Dagny Pedersen og Lisbeth Talbi, og deres hjælper fra Frederiksgadecentret Cecilie Nielsen. Som tak for lån af P-pladsen plejecentret til opbevaring af hestevognsudstyr fik tre af plejecentrets beboere nemlig en tur rundt i byen.

Bag om programmet for kulturnatten ligger en masse dels frivillige, dels professionelle kræfter. For eksempel Jim Juhl. Han er teknisk servicemedarbejder på biblioteket for Faxe Kommune, og fredag først på aftenen sad han og nød en stille stund og musikken på biblioteket. Han havde sørget for at hjælpe bandet på plads på scenen, stillet bordene op og sørget for lys i gaden.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk