15. januar 2021
Den hørehæmmede formand for DH-faxe Jørgen Solmose og polioramte Ingrid Nielsen, der repræsenterer PTU i bestyrelsen er begge klar til kørestolsdans den 10. april i Haslev Hallen, når den store handicapmesse åbner.
Den hørehæmmede formand for DH-faxe Jørgen Solmose og polioramte Ingrid Nielsen, der repræsenterer PTU i bestyrelsen er begge klar til kørestolsdans den 10. april i Haslev Hallen, når den store handicapmesse åbner.
Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom til kørestolsrace i Haslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom til kørestolsrace i Haslev
Faxe - 04. april 2011 kl. 13:31
Af Nikolaj Rasch Skou
De to store danske handicapmesser i Fredericia og København får nu konkurrence fra Haslev.

Danske Handicaporganisationers lokalafdeling, DH-Faxe, har nemlig lejet Haslev Hallen søndag den 10. april, hvor der er fuldt program fra klokken 11 til 16.

- Vi havde nogle opsparede midler, som vi gerne ville bruge på noget synligt, som mange mennesker kunne få glæde af, fortæller formanden for DH-Faxe Jøgen Solmose om baggrunden for messen.

Det store arbejde med at inviterer udstillere og underholdere er i høj grad varetaget af Ingrid Nielsen fra Faxe, der har lavet aftaler med ikke færre end 31 udstillere, som forhåbentlig vil gøre handicapmessen til et tilløbsstykke.

- Det håber jeg da. For her er noget at opleve uanset hvilken alder eller handicap, du har. Der er gratis entre, og alle er velkomne. Messen er bestemt ikke kun for handicappede og deres familier, siger Ingrid Nielsen.
Dans og ræs
Noget af det, hun personligt glæder sig til at opleve, er kørestolsdanserne fra Sorø Handicapforening, som viser deres kunnen inde i Haslev Hallen klokken 13, og kørestolsrace, som foregår udendørs allerede når messen er åbnet klokken 11.

Udendørs finder man også handicappede ryttere fra Lysholm Ridecenter og Ridecenter Strålen. Og Motorbyen Bilindretning, som har speciale i liftbiler til kørestolsbrugere, vil holde foran hallen.

- Der kommer også servicehunde, som kan åbne døre og køleskabe og hente ting i huset. Og forhandleren af kørestolstraktorer, som blandt andet kan bruges til snerydning, kommer også, siger Ingrid Nielsen.

Derudover er der mange meget forskellige udstillere af hjælpemidler og service til handicappede.

Shava bandagisten kommer, Ordblindeforeningen kommer, Høreforeningen, Diabetesforeningen og Scleroseforeningen er der også.

- Desuden har jeg inviteret flere servicevirksomheder, der laver regnskaber for ansatte handicaphjælpere. Min egen forening for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Falck, Faxe Vandrehjem og Optik Galleriet i Faxe, som kører hjem til folk og laver høreprøver, kommer også, siger Ingrid Nielsen.
Handicappris
Klokken 14 uddeler Handicaprådet i Faxe Kommune handicapprisen.

Klokken 14.10 er der opvisning med service hunde og dagen afsluttes med orkestret Krudtuglerne, som spiller op til dans frem til klokken 16.
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk