8. maj 2021
Der bliver - igen - skruet gevaldigt op for test-kapaciteten lokalt. Arkivfoto: Jens Wollesen
Der bliver - igen - skruet gevaldigt op for test-kapaciteten lokalt. Arkivfoto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køen skal gøres kortere Nu kommer der endnu flere test-tider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køen skal gøres kortere Nu kommer der endnu flere test-tider
Faxe - 30. april 2021 kl. 17:28
Af Cecilie Hänsch

Hvilken dag er det nu, der er åbent for kviktest i Faxe på sundhedscenteret?

Det kan være svært at huske på fingrene. Især nu, hvor en negativ coronatest skal bruges til alt fra restaurantbesøg til undervisning, fodmassage og klipning.

Og hvor lang tid skal du sætte af til testen? Tja, selve testen tager stadig kun et halvt minuts tid. Men ventetiden kan variere ganske kraftigt.

Fra et kvarters tid på et heldigt øjeblik og op til flere timer, hvis man er uheldig. Og med vanligt omskifteligt april-vejr in mente, så kan det være en både kold og våd fornøjelse at stå derude og vente.

For en uge siden kom melding om, at der fra i mandags blev skruet op for åbne test-tider i Faxe Kommune. Haslev og Faxe fik hver en ekstra test-dag, Rønnede fik ekstra to.

- Og nu bliver der så skruet op igen, siger borgmester Ole Vive.

- Vi har fået at vide fra Falck, at de fra på mandag (3. maj, red.) åbner for kviktest fredage på Faxe Sundhedscenter, om mandagen og søndagen i Rønnede - og mandag og torsdag på Sofiendalskolen. Altså oveni de test-tider, der allerede findes, fortæller han.

Dermed er der åbent for kviktest på Sofiendalsskolen alle ugens dage fra 9 til 19. På Faxe Sundhedscenter mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag 9 til 19. Og i Rønnedehallen onsdag, fredag, lørdag, søndag og mandag - også fra 9 til 19.

Dertil kommer muligheden for PCR-test med forudgående tidsbestilling i idrætshallen på Vesterled i Haslev mandage, onsdage og fredage fra 10 til 15, torsdage fra 10 til 19 - og på Faxe Sundhedscenter tirsdage fra 10 til 19.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk