23. juni 2021
Gratis busser internt i Faxe Kommune er på teknisk udvalgs dagsorden i den kommende uge. Foto: Bjørn Armbjørn
Gratis busser internt i Faxe Kommune er på teknisk udvalgs dagsorden i den kommende uge. Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan vi sløjfe billetten for 2,5 millioner kroner?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kan vi sløjfe billetten for 2,5 millioner kroner?
Faxe - 12. maj 2021 kl. 10:33
Af Cecilie Hänsch

Er muligt at gøre busbilletten gratis inden for kommunegrænsen? Det vil teknik- og miljøudvalget i Faxe Kommune undersøge.

Skal du med bussen fra Haslev til Faxe, så koster det 21,50 kroner, hvis du er over 15 år, kører på et almindeligt rejsekort og ikke lige har ramt en af de perioder, hvor der gives rabat.

Tager du en bus, fordi du bor i den fjerne ende af dit skole-distrikt, så betaler Faxe Kommune din busbillet - både til skole og hjem igen.

- Og vi har allerede tidligere besluttet, at rute 266, der primært er skolebus, skal være gratis for alle passagerer; ikke kun skole-eleverne, siger Eli Jacobi Nielsen.

Han er Dansk Folkepartis formand for teknik- og miljøudvalget i Faxe Kommune. Og i den kommende uge skal han sammen med resten af udvalget diskutere, om gratis buskørsel skal bredes ud i resten af kommunen.

Få billetindtægter

- Vi har bedt forvaltningen om at regne på omkostningerne. Det er vist noget med, at der ikke kommer så forfærdeligt mange penge ind i billetindtægter, siger Eli Jacobi Nielsen.

Det er vel, som man tager det. Ifølge Movias hjemmeside, så svinger selvfinansieringsgraden på de busruter, der kører i Faxe Kommune fra 41 procent - det er rute 264 mellem Karise og Haslev - til fem procent; det er rute 285, der i et notat fra 2019 står anført som skolebus i Hylleholt.

Af Movias beregninger fremgår det, at der kommer knap 2,5 millioner kroner ind i billetindtægter om året, når man tæller alle de kommune-interne busruter sammen.

Resten af udgiften til at drive busruterne, betales i forvejen af Faxe Kommune, fremgår det hos Movia. En udgift det seneste år på lige knap 13 millioner kroner.

Erfaringer

- Vi vil også gerne vide, hvordan det er gået i nogle af de kommuner, der allerede har forsøgt sig med busser uden billetter, siger Eli Jacob Nielsen.

Han henviser til Slagelse, der med en såkaldt fribus betjener nogle skoler - og et relativt stort, bynært opland - med bus uden billet.

- Jeg ved, at der køres uden billet f.eks. på Ærø. Men det er jo lidt lettere at administrere, når bussen bliver på den samme ø hele tiden. Vi har jo heldigvis også busser, der krydser vores kommunegrænser. Spørgsmålet for mig handler i høj grad om, hvordan vi så administrerer hvilke busruter - eller hvilke dele af en rute - der skal være uden betaling for passageren, siger Eli Jacobi Nielsen.

Flere passagerer

På Movias hjemmeside kan man også muntre sig med at se, hvor mange passagerer, der de seneste år er steget på de forskellige busruter.

1.500 på rute 285, knap 72.000 på rute 261.

Stiger du på bussen i Haslev og kører med til Faxe og retur fem dage om ugen undtaget i ferien, så tæller du altså som cirka 550 passagerer.

- Jeg kan se mange gode argumenter for at gøre busbilletten gratis især på landet. Det er da noget af et tilflytter-argument, at der er gratis buskørsel. Og det kunne måske også give vores ældre en større tryghed at vide, at der er en let tilgængelig bus - også uden for de større bysamfund, siger Eli Jacobi Nielsen.

Én hurdle er væk: Ankestyrelsen har for nylig slået fast, at det er tilladt for en kommune - og en region i øvrigt - at drive busruter uden billetopkrævning.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk