{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
21. april 2018
Donationerne til socialt arbejde i Faxe Kommune videreføres ikke efter Peter Joensens (K) farvel til byrådet. Foto: Rune Reggelsen Skjold
Donationerne til socialt arbejde i Faxe Kommune videreføres ikke efter Peter Joensens (K) farvel til byrådet. Foto: Rune Reggelsen Skjold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Joensen har doneret 50.000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Joensen har doneret 50.000
Faxe - 16. juni 2017 kl. 19:07
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Få uger før det konservative byrådsmedlem Peter Joensen blev valgt ind i Faxe Byråd i 2013, fortalte han vælgerne, at han ville donere næsten 30 procent af sit byrådshonorar til sociale formål.

- Det blev kritiseret af en valgforsker, der mente, at jeg forsøgte at købe mig til stemmer. For mig handlede det om at afprøve en åben demokratisk process, hvor befolkningen i lokalsamfundet gennem afstemninger på Facebook beslutter, hvilke foreninger og projekter, der skal støttes, siger Peter Joensen, der om halvanden måned har deltaget i sit sidste politiske udvalgsmøde i Faxe Kommune.

Han flytter nemlig efter sommerferien sammen med sin kæreste i Høng, hvorefter partifællen Michael Christensen (K) overtager pladsen i Faxe Byråd.

- Jeg har ikke talt med Michael eller nogen andre i partiet om en videreførelse af donationerne. Så jeg regner med, at det stopper her. Og det er egentlig lidt ærgerligt, siger Peter Joensen, der i alt har give lige omkring 50.000 kroner.

I 2016 gik pengene fx til Røde Kors's julehjælp til vanskeligt stillede familier, Kunstnergruppen i HUSET i Faxe Ladeplads og Foreningen Mænd & Kræft, der blev støttet med hver 5.000 kroner.

- Jeg har kun mødt glade mennesker, der har kunnet bruge pengene til virkelig gode formål. For mig har det været min måde at lave frivilligt arbejde på, og det har faktisk givet mig og dem, der har stemt, en væsentlig og direkte indflydelse i foreningslivet og det sociale arbejde, selvom det har været relativt få penge, siger han.

Peter Joensen stiller til november op som konservativ kandidat til Kalundborg Byråd, men her regner han ikke med at videreføre donationerne, hvis han bliver valgt ind.

- Nej, det var et socialt forsøg, som jeg nu bruger erfaringerne fra i min undervisning i social interaktion af mine elever på University College Sjælland, siger Peter Joensen, der i øvrigt også er aktiv i Rotary.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk