24. september 2021
66-årige Jens Hvidemose er genindtrådt i Faxe Byråd, fordi Laura Vestina Andréa er flyttet til København.
66-årige Jens Hvidemose er genindtrådt i Faxe Byråd, fordi Laura Vestina Andréa er flyttet til København.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens Hvidemose tilbage i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens Hvidemose tilbage i byrådet
Faxe - 12. september 2021 kl. 18:13
Af Nikolaj Rasch Skou

Det er snart 60 år siden, at Jens Hvidemose meldte sig ind i fodboldklubben Haslev FC, hvor han spillede på førsteholdet, indtil en knæskade i civilforsvaret tvang ham over i trænergerningen.

Bænkevarmer har aldrig været hans rolle. Han har i flere omgange påtaget sig formandskabet i HFC og Socialdemokratiet, og nu er han igen byrådsmedlem for sit parti.

- Jeg glæder mig meget til at træffe beslutningerne. Det er bare smadderærgerligt, at jeg kommer ind, fordi vi har sagt farvel til Laura Vestina Andréa, som jeg afløser. For hun er en rigtig dygtig politiker, der er flyttet til København. De unge skal videre, sådan er det, siger Jens Hvidemose, der efter 15. oktober får meget mere tid til børn- og læringsudvalget og socialudvalget, når han forlader sit fuldtidsjob i børnehaven Lillebo i Haslev, hvor han har været i 22 år.

- Så fylder jeg 66 et halvt år og bliver pensionist efter 41 år som pædagog. Det giver mig tid til at blive mentor for nogle unge mennesker, der har det lidt svært med livet. Hvis jeg kan hjælpe nogen af dem på vej, så vil det være rigtig godt, siger socialdemokraten, der nok glæder sig til at møde vælgerne i valgkampen, hvor han vil genvælges og stå på mål for de beslutninger, han træffer, men han er ikke begejstret for, at der nu skal spares cirka 60 millioner kroner i Faxe Kommune:

- Vi finde en hulens masse penge, på grund af et forkert beregningsgrundlag. Venstre har valgt skattenedsættelser, og med de store udgifter, vi har på det sociale område, så er det en kæmpe udfordring, der sætter en bremse på mange andre ting. Omfartsvejen øst om Haslev er der jo ikke penge til, men det ærgrer mig, at en ny svømmehal i Haslev nu rykker længere ude i tågerne. Man har sparret op til den, men der er hul i kassen, konstaterer Jens Hvidemose.

- Betyder den pressede situation, at Socialdemokraterne vil stemme for en årlig besparelse på 500.000 kroner på skolesvømningen?

- Det er desværre en mulighed, for vi er i den situation, at vi ikke kan være kræsne, og det gør nogle steder rigtig ondt, svarer Jens Hvidemose.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk