13. august 2020
Venstre jagter en folketingskandidat i Faxe-kredsen. Fristen er lørdag 15. august. Foto:
Venstre jagter en folketingskandidat i Faxe-kredsen. Fristen er lørdag 15. august. Foto:
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jagten på V-kandidat spidser til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jagten på V-kandidat spidser til
Faxe - 01. august 2020 kl. 07:43
Af Rune Reggelsen Skjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer med sikkerhed et nyt ansigt på valgplakaterne, når Faxe-kredsens folketingskandidat skal op at hænge i lygtepælene til næste valg.

arrow Læs også: Pantons afgang har skabt et tomrum i Stevns og Faxe

Efter Jakob Panton-Kristensen meldte ud, at han søger opstilling i en ny kreds, er pladsen som folketingskandidat i Faxe-kredsen, der dækker Faxe og Stevns Kommuner - nemlig ledig.

Men der kommer til at gå noget tid endnu, før man ved, hvem kandidaten er.

Fristen for at stille op først udløber om 14 dage, lørdag 15. august. Og først derefter skal medlemmerne i Venstre tage stilling til, hvilket navn der skal trykkes på stemmesedlerne.

Den rigtige kandidat

Og det navn er i høj grad ukendt, for endnu har ingen meldt deres kandidatur, fortæller Jens Mortensen, formand for kredsbestyrelsen.

- Der er ikke kommet nogle henvendelser pt, men det kan jo sagtens være, at folk venter til sidst med at søge, siger han.

Hele processen er i forvejen blevet forsinket af coronaens udbrud, og derfor er kredsformanden forholdsvis rolig.

- Jeg vil hellere have den rigtige kandidat end en tilfældig. Vi skal have en, der kan sætte sig ind i de lokale problemstillinger, for eksempel med lokalbanen, og kæmpe for vores sag og gøre sig synlig på de områder, fastslår Jens Mortensen.

Hårdt arbejde venter

Fra Stevns er meldingen identisk. Lars Juel Clement, der er næstformand i kredsbestyrelsen, tror og håber på, at der kommer en kandidat. Og den kandidat skal også i Folketinget.

- Vi vil gerne have en på tinge. Nu har socialdemokraterne en, og vi tror på, at vi også kan. Det må være Sydøstsjællands tur, siger han.

Og opbakningen fejler ingenting, understreger han. Hverken blandt partimedlemmer eller vælgere.

- Vi kan mærke, at der er en vilje og en lyst til at stemme lokale kandidater ind. Og vi har haft rigtig gode kandidater, den seneste fik et rigtig fornuftigt stemmetal, også i andre kredse. Det har trukket nogle spor, vi kan følge, og vi har lært meget af de seneste kandidater, fastslår Lars Juel Clement, der lover, at et medlem ikke står alene.

- Selvfølgelig får kandidaten et godt bagland. Det værste, der kan ske er, at man står alene. Bestyrelserne bakker op, og der er ikke nogen forskel på, om det er Faxe eller Stevns. Kredsbestyrelsen har givet musketered på, at vi står sammen og står lige, og kandidaten skal være lige optaget af Stevns og Faxe. Altså nærmest kende hvert vejbump og jernbaneoverskæring i begge kommuner og vide, hvad vedkommende kan gøre for lokalområdet.

Kan få tilbudt kandidat

Både Jens Mortensen og Lars Juel Clement ved, at Venstres hovedkontor også følger udviklingen og også kan komme med bud på kandidater.

- Hovedorganisationen er opmærksomme og vil måske komme med forslag. De har tidligere haft kandidater i "banken". Men da jeg senest var i kontakt med dem, havde de ikke umiddelbart nogen, fortæller Jens Mortensen.

Men det bliver nok ikke let at lokke et større, mere erfarent navn til kredsen, erkender Lars Juel Clement.

- Tidligere, erfarne kandidater kigger jo stemmetal og muligheder og på, hvor mange har de fået ind, og der ligger vi jo ikke på førstepladsen. Men jeg tror på, vi får en kandidat. Det skal vi, fastslår Lars Juel Clement.

Man kan kontakte Jens Mortensen på jensmortensen@email.dk eller Lars Juel Clement på telefon 2275 2663, hvis man er interesseret i at stille op som Venstre-kandidat i Faxe-Kredsen.

arrow Stevnsbo flytter sit kandidatur til Næstved
04. august 2020 kl. 11:07 Opdateret: kl. 11:07
arrow Panton trækker sig som lokal folketingskandidat
28. februar 2020 kl. 06:09 Opdateret: kl. 12:06
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk