12. november 2018
Genrefoto
Genrefoto
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrudsbølge mod huse i Haslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrudsbølge mod huse i Haslev
Faxe - 22. oktober 2018 kl. 17:43
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været en travl efterårsferie for indbrudstyve i Haslev, hvor mindst ni adresser har haft ubudne gæster.

I weekenden blev der anmeldt tre indbrud på Hjortevej, hvor der blandt andet er stjålet smykker, og ved et indbrud på Hermelinvej blev der stjålet kontanter.

På Ringstedvej, P.C. Davidsensvej, Højbakken og i Lindeparken har der også været indbrud, men her har politiet endnu ikke en opgørelse over, hvad der er blevet stjålet.

I et hus på Tjærebyvej er der stjålet et overskab, en ramme dåseøl og ti flaskeøl.

Indbruddene er anmeldt i weekenden, og de fleste af husejerne har opgivet gerningstidspunktet som dagene op til weekenden, hvilket tyder på, at folk har været på efterårsferie og er kommet hjem til en kedelig overraskelse.

Vicepolitiinspektør hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Lars Feldt-Rasmussen er opmærksom på, at antallet af indbrud i Haslev har været usædvanligt højt i weekenden

- Der er en stigning i denne weekend, og det ser vi ofte i ferieperioderne. Vi analyserer naturligvis på det og ser, om vi kan se en sammenhæng mellem indbruddene, fortæller han.

Der er mange ting, man kan gøre for at gøre tyvenes arbejdsbetingelser dårligere, og især op til ferier er det ifølge politiet vigtigt, at man tager sine forholdsregler, hvis man vil mindske chancen for indbrud.

- Det er de gode gamle dyder, der virker. Der er en god idé at advisere naboer og genboer, hvis man ikke er hjemme, og sørge for, at der er lys tændt. Det er også en god idé, at mærke sine ting, for når vi er ude at ransage en adresse og finder ting, som vi mistænker for at være tyvekoster, så kræver det, at vi kan bevise, at tingene er stjålet, siger Lars Feldt-Rasmussen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk