5. december 2019
Arkivbillede fra Haslev Festspils stykke i 2007.

Foto: Cecilie Hänsch.
gallery icon

Se billedserie

Arkivbillede fra Haslev Festspils stykke i 2007. Foto: Cecilie Hänsch.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indblik i fremtidens Haslev koster 150.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indblik i fremtidens Haslev koster 150.000 kroner
Faxe - 22. november 2019 kl. 12:00
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når byen skal fejre sine 150 år vil Haslev Festspil bidrage til fejringen med et teaterstykke, der samler.

Snart kan Haslev fejre 150 år som stationsby, men hvad der sker med byen i fremtiden er ikke til at vide. Det vil Haslev Festspil dog gerne give et bud på i deres forestilling Haslev på sporet.. i fremtiden, som skal være deres bidrag til byens jubilæum, der falder den 4. oktober 2020.

Den slags er dog ikke spor gratis, og derfor har de ansøgt om et tilskud på 150.000 kroner fra Kulturpuljen.

- Det vil betyde rigtig meget for os at få lov til at bidrage til jubilæet. For udover at det er et jubilæum for Haslev by, så er det også symbol på starten af os. Vi begyndte med vores første forestilling til byens 125 års jubilæum - og det er jo snart 25 år siden, siger Diana Elgaard, formand i Haslev Festspil.

Byen som kulisse

Plan- og Kulturudvalgets Kulturpulje har lagt en pose penge på 400.000 kroner, som udelukkende skal gå til at fejre byens jubilæum. For at få del i pengene har Haslev Festspil sendt en ansøgning på to A4-sider, hvor de fortæller om deres motivation og idé til forestilling.

»En forestilling der sætter Haslev by i centrum på tværs af gader, bygninger, mennesker og interesser. En forestilling, der tager udgangspunkt i historien og trækker byens identitet og særkende ind i fremtiden«, står der blandt andet i ansøgningen.

Grundidéen er, at det skal være en vandreforestilling. Det betyder, at publikum bliver vist rundt på udvalgte steder i byen, hvor der er sat kulisser op med skuespillere, der står klar til at opføre de forskellige scener i stykket.

- Vi har normalt nogle rammer omkring forestillingerne, hvor vi har en scene ét sted. Men det her bliver en vandreforestilling, som inddrager selve byen, som det hele handler om. På den måde tænker vi teateret ud af den traditionelle forestilling, siger Diana Elgaard.

Lokalt samarbejde

For at gøre det endnu mere anderledes og utraditionelt har Haslev Festspil besluttet at lave jubilæumsforestillingen i tæt samarbejde med byens foreninger, folk og andre interesserede. Nogle vil kunne bidrage med kulisser, nogle vil kunne bidrage med særlige lokationer og andre vil kunne være med i selve stykket.

- Vi har henvendt os til forskellige foreninger, og nogle vil kunne bidrage med lokationen og andre bidrage til selve skuespillet. Vi tænker normalt meget traditionelt teater hos os, og det har vi gjort i 25 år, så ved at få andre øjne og lokationer ind, så udvider vi den her forestilling. Vi kan måske bruge kirkerummet og endda koret i stykket, siger Diana Elgaard.

De har allerede fået positiv tilbagemelding fra Haslev Unicykel Klub, Haslev Trampolinsprings Forening, Haslev Kirke og flere af Haslevs teaterforeninger, som gerne vil være med på hver deres måde.

Der er indtil videre kun lavet en løs ramme for, hvad selve stykket skal handle om. Resten skal Haslev Festspil først finde ud af på en workshop sammen med alle deres samarbejdspartnere i det nye år.

- Der er stadig rig mulighed for at være med, hvis man sidder derude og har lyst til det. Man skal bare tage kontakt, siger Diana Elgaard.

Politisk beslutning

Det samlede budget for forestillingen er lagt på 389.000 kroner. De 181.000 kroner får de gennem sponsorater og 45.000 kroner er deres egen kapital, mens de sidste 150.000 gerne skal komme fra Kulturpuljen. Men nu når der bliver søgt om mere end 50.000 kroner, så skal projektet behandles af politikerne. Plan- og Kulturudvalget skal derfor på deres møde den 26. november beslutte, om de vil give tilskuddet til Haslev Festspil.

Sammen med Haslev Festspils ansøgning, har de vedlagt budgettet, hvor der står, hvad pengene nøjagtigt skal bruges til.

De største udgifter er professionel instruktør, scenografi, kostumer, lyd og lys.

Selvom budgettet for forestillingen er lagt, og de har hyret Steffen Sommerstedt til at skrive og instruere forestillingen, så mangler de stadig alle skuespillerne. Så hvis man sidder derude og tænker, at man gerne vil være med i årest store forestilling, så er det bare om at holde øje i starten af det nye år, hvor Haslev Festspil begynder at annoncere deres auditions.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk