26. oktober 2020
Laust og Freja Holmkær Jakobsen brugte fredagen på at gøre græskar klar til Halloween. - Nu skal de hjem og stå foran døren med lys i, siger Freja Holmkær Jakobsen.
gallery icon

Se billedserie

Laust og Freja Holmkær Jakobsen brugte fredagen på at gøre græskar klar til Halloween. - Nu skal de hjem og stå foran døren med lys i, siger Freja Holmkær Jakobsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hygge med uhyggelige græskar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hygge med uhyggelige græskar
Faxe - 17. oktober 2020 kl. 10:59
Af Anders Holt Foto: Jørgen C. Jørgensen

Mange børn - og voksne - ser frem til Halloween, hvor der pyntes op, klædes ud og hvor der ungerne går fra dør til dør i jagten på slik. Men de fleste steder er den efterhånden også ret store danske tradition aflyst. Myndighederne har sat en stopper for det på grund af frygten for corona-smitte. Men derfor skal der selvfølgelig stadig skæres lamper ud af græskar.

Uhyggeligt smil
Sommeren er slut. Det er hurtigt blevet koldere, og mørket får mere og mere af vores tid. Men når solen skinner, kan det være hyggeligt at skære græskar ud til den endnu mørkere Halloween-aften på sidste dag i oktober. Man skal dog passe godt på fingrene. Det ved Freja Holmskov Jakobsen og storebror Laust Holmkær Jakobsen, som har prøvet det her i flere år.

- Det er lidt svært, siger den koncentrerede lillesøster, mens hun kæmper for at få kniven gennem det store orange monstrum og udhule det. Så tager hun en tusch og tegner det ansigt, hun vil skære ud.

- Den skal have et uhyggeligt smil, siger den 7-årige bestemt og sætter selv et stort smil på, mens hun tager hul på at få de trekantede øjne og takkede tænder ud skåret ud.

Amputeret Halloween
Traditionen med Halloween kommer fra USA og har vokset sig stor herhjemme på få år. Tilslutningen har endda overhalet vores egen tradition med fastelavn, som mest er børnenes fest. Selv voksne tager del i Halloween nu, hvor der i mange villakvarterer pyntes op i stor stil. Skeletter i haverne, monstere, spindelvæv og måske endda højtalere med uhyggelige lyde. Skoler, klubber og private hjem har de eneste år slået dørene for børn til skræmmende - men sjove - oplevelser og en masse slik. Men det bliver svært at komme i år. Sundhedsstyrelsen har kraftigt anbefalet at droppe det på grund af risikoen for corona.

Men der findes andre måder at uhygge på, siger mor Rikke Holmkær Pedersen.

- I vores kvarter har vi aftalt at pynte op og gå rundt alligevel. Men vi går ikke ind til hinanden eller deler slik ud. Børnene klæder sig ud, mødes og går rundt og kigger på pynt med deres eget slik i lommerne hjemmefra. Så vi prøver at gøre noget ud af det alligevel, siger hun.

For 11-årige Laust Holmkær Jakobsen er det dog ikke helt det samme.

- Det var da sjovere, hvis det kunne blive som sidste år. Men vi kan da mødes, så det er altid noget, siger han med øjnene stift rettet mod hans græskar, som nu skal have skåret hugtænder.

Fik en kniv i øjet
Laust Holmkær Jakobsen kæmper hårdt på at få skåret igennem græskaret. Det er fedtet og hårdt og kniven er skarp. Man skal passe på fingrene, ikke ødelægge græskaret og lægge kræfterne i på samme tid.

- Den skal være blind på det ene øje, siger han og beslutter, at kun det ene skal skæres ud. Men så siger han ikke så meget mere. Tungen lige i munden. Der arbejdes.

Lillesøster Rikke Holmkær Jakobsen bliver først færdig.

- Den skal hedde Hr. Græskar, siger hun stolt.

- Den skal stå hjemme foran vores dør med lys i, tilføjer hun og smiler som sit græskar. Dog uden de takkede tænder.

Storebror arbejder videre. Han har udfordret sig selv med sit design.

- Den er godt nok lidt sværere end sidste år. Men jeg er fint tilfreds, siger han.

På græskartur
Familien fra Bagsværd har været på tur flere steder rundt i området omkring Faxe her i efterårsferien og skar deres græskar ud på Gisselfeld Kloster, som i denne og de to næste weekender holder græskarværkstedet åbent for børnene.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk