26. maj 2019
Der var fuldt hus til begge påskevandringer på Camp Adventure - det på trods af, at påskevejret langt fra viste sig fra sin bedste side. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Der var fuldt hus til begge påskevandringer på Camp Adventure - det på trods af, at påskevejret langt fra viste sig fra sin bedste side. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Husker du?: Påskevandring i sneen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Husker du?: Påskevandring i sneen
Faxe - 18. april 2019 kl. 11:18
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Påske plejer at betyde forårsblomster, der så småt titter frem og lunere dage, men Camp Adventures påskevandring på den nye »boardwalk« i 2018 var alt andet end forårsagtig. Her kan du læse om påskevandringen, der trak et stort publikum til skoven ved Camp Adventure - og det på trods af at byggeriet af udsigtstårnet ikke engang var startet endnu:

Der var tændt op i pejsen i varmestuen på førstesal i Camp Adventures hovedbygning, og der var stuvende fyldt. Alle fremmødte havde blå plastikovertræk på vinterstøvlerne, og det var nødvendigt, for under plastikken var alle støvler beklædt med et lag af nyfalden sne.

Torsdag inviterede Camp Adventure til påskevandring på den del af den nye boardwalk, der allerede står færdig. Boardwalken skal lede besøgende gennem skoven hen til det Udsigtstårn, der fremover skal trække folk til Sydsjælland - ikke bare fra hele landet, men fra hele Skandinavien.

- Da vi gik i gang med projektet tog vi rundt i Europa og besøgte forskellige udsigtstårne, for der ligger faktisk ingen i Skandinavien, fortalte Kasper Larsen, der er forretningsudvikler hos Camp Adventure, inden turen gik ud i det sneklædte og idylliske landskab.

Boardwalken skulle indvies, og selvom det kun var lykkedes snerydderne at overhale den evigt dalende sne på de første 100 meter, så fornemmede man tydeligt igennem sneen, hvordan det bliver at gå på boardwalken, der snor sig gennem skoven, over Brødebækken og hen til der, hvor udsigtstårnet kommer til at være.

Mia og Jens Thomsen var nogle af dem, der havde trodset snedriverne for at se, hvor langt Camp Adventure er nået med projektet. De bor i Toksværd, og de glæder sig til at besøge parken, når tårnet står færdigt.

- Vi bor så tæt på, at vi næsten kan gå herhen, og det var her i området, vi legede, da jeg var barn, fortalte Jens Thomsen.

De har sammen med resten af familien allerede planlagt en tur mere, efter november, hvor tårnet forventes at stå klar. De håber at udsigtstårnet kan være med til at tiltrække flere mennesker til området.

- Det er et interessant projekt, og hvis de også kan lave nogle overnatningsmuligheder eller et campingområde, så kan det blive rigtig godt, lød det fra Jens Thomsen.

Udviklingsmulighederne er mange, og Camp Adventure har faktisk fået tilladelse til en bred vifte af tiltag fra både Faxe Kommune og Naturstyrelsen, men til at starte med koncentrerer folkene fra Camp Adventure sig om udsigtstårnet.

Man skal have en vis fysik for at prøve kræfter med trætopbanen, men det er håbet at det nye udsigtstårn vil tiltrække alt fra pensionister til skoleklasser, og derfor vil Camp Adventure også gerne gøre tårnet til mere end en attraktion.

- Planen er at være mere end en klatrepark, og tilbyde en bredere vifte af naturoplevelser. Udsigtstårnet er en mulighed for at iscenesætte naturen på en respektfuld måde, samtidig med, at vi vil inkludere læring og formidling i oplevelsen, sagde Kasper Larsen.

Folkene bag Camp Adventure havde egentlig kun planlagt en enkelt påskevandring, men interessen for arbejdet med det nye tårn var så stor, at de blev nødt til at lave en tur mere, og i alt kom mere end 80 besøgende for at se projektet, så når udsigtstårnet åbner, er der noget der tyder på, at Kasper Larsen og resten af Folkene på Camp Adventure får deres at se til.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk