26. september 2020
Der er lige nu god plads, og ingen behøver at være tæt på hinanden på Emmaus, hvor medarbejderen Michael Drejer varetager det praktiske og sørger for al ophængning af kunst, udstillinger, vedligehold og lignende i de tomme lokaler og værelser. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Der er lige nu god plads, og ingen behøver at være tæt på hinanden på Emmaus, hvor medarbejderen Michael Drejer varetager det praktiske og sørger for al ophængning af kunst, udstillinger, vedligehold og lignende i de tomme lokaler og værelser. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højskolen Emmaus mister en million kroner alene i april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskolen Emmaus mister en million kroner alene i april
Faxe - 26. marts 2020 kl. 06:13
Af Per Skovkjær Sand

Emmaus i Haslev har fået aflysninger for en million kroner alene i april på grund af coronavirussen. Fire medarbejdere er fyret, og højskolen kæmper for at fastholde de resterende 10 ansatte.

Emmaus galleri og kursuscenter i Haslev har mistet en million kroner på aflyste arrangementer som følge af coronakrisen alene i april måned. Det kristent funderede sted, som er både højskole, galleri, kursuscenter og hostel, får ingen støtte af staten, sådan som andre højskoler gør.

- Vi er meget hårdt ramt, siger direktør Grethe Olsen.

Emmaus sendte 96 ugekursister hjem til alle afkroge af Danmark, Færøerne, Norge og Sverige med fire timers varsel torsdag den 12. marts efter frokost.

- Det er første gang i skolens 104-årige historie, at vi afslutter et kursus før tid, fortæller Grethe Olsen.

Højskolen på stedet er 104 år gammel, og Emmaus Fonden har drevet den siden 2010, hvor Haslev Udvidede Højskole gik konkurs.

Den 12. marts opsagde direktøren fire af de 14 ansatte. De resterende 10 gør hun alt for at holde på.

Næsen oven vande i dvale
En tredjedel af indtægterne på Emmaus kommer fra egne højskolekurser, en anden tredjedel fra konferencer for det private erhvervsliv, ministerier og styrelser.

Og private fester og arrangementer bidrager med den resterende tredjedel af indtægterne.

- Vi kæmper og er helt underdrejede i administrationen for at holde næsen oven vande, siger Grethe Olsen.

Strategien er at lægge kursuscentret og højskolen i dvale i april og få lønrefusion for medarbejderne. I maj vil Emmaus forsøge at gennemføre højskolekurser, i det omfang regeringen tillader det. Sidst i maj er der et kursus med 84 tilmeldte.

- Men vi kan ikke se ret langt ned ad vejen, siger Grethe Olsen.

Højskoledelen af Emmaus har kun ugekursister, og derfor modtager den ikke tilskud fra staten for hver betalende kursist, sådan som andre højskoler gør.

Derfor får højskolen heller ikke gavn af kulturminister Joy Mogensens (S) beslutning om at give højskolerne tilskud i 2020 uafhængigt af antallet af betalende elever. Det er en beslutning, ministeren har truffet for at hjælpe højskolerne gennem coronakrisen.

Bookinger udeblev
For Emmaus kommer indtægterne andre steder fra end statstilskud, og disse indtægtskilder er der ingen åbenlys erstatning for.

Grethe Olsen fortæller, at offentlige myndigheder allerede i januar tøvede med at booke konferencer, fordi der var frygt for, at coronavirussen covid-19 ville sprede sig fra andre verdensdele.

- Vi har en statsaftale og er godkendt af Økonomistyrelsen, så offentlige instanser må bruge os, og vi kunne se, at de bookinger fra ministerier, styrelser og Region Sjælland, som plejer at komme i januar, begyndte at udeblive, siger Grethe Olsen.

Dog kan Emmaus få lønrefusion til at betale de hjemsendte medarbejdere løn, fortæller hun.

- Jeg har 10 ansatte tilbage, og dem vil jeg gøre alt for at beholde. Vi har en vision om at skabe fællesskaber og fremme oplysning. Om at skabe sin egen identitet, samtidig med at man er en del af fællesskabet. Den kæmper vi for til blodet springer, siger Grethe Olsen.

Emmaus vil forsøge at holde åbent fra 30. marts, men om det sker, afhænger af, hvad regeringens næste udmelding bliver.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk