19. december 2018
Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herre, hør vi synger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herre, hør vi synger
Faxe - 07. marts 2018 kl. 12:00
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad gør man, hvis man frygter at verden er ved at gå under? Hvis man hedder Arne Andreasen og er kendt som pop-poeten, så går man i gang med at skrive en messe.

- Det var sådan en af de der dage, hvor alt var negativt. »Verden går under på lørdag, Jorden rammes af kæmpe-meteor«. »De højreradikale i Tyskland går frem«.

- Jeg satte mig og skrev første kyrie, hvor jeg beder Gud om at være vores lys, at lyse sit ansigt på os, så vi skinner. Og så gik jeg i seng. Jeg sov dårligt, og jeg kunne næsten ikke tro det, da jeg vågnede næste morgen; jeg var i live, jeg var hjemme, solen skinnede på mit ansigt. Jeg blev så lalleglad, at jeg skrev Gloria med det samme, fortæller Arne Andreasen.

Han er salmedigter. Bor i Haslev, underviser på Emmaus. Og tre uger i september/oktober gik med at skrive det, der blev til Popmessen. Nye tekster, nye melodier sat sammen, så det tilsammen bliver til en messe.

Flere steder i tekst-hæftet, der hører med til ur-opførelsen af Popmessen står der da også syng med! En opfordring, der ifølge Arne Andreasen skal tages ganske bogstaveligt.

Og opfordringen blev fulgt; tekster som »Herre, hør vi synger. Vi takker for alt, du har gjort. Herre, hør vi synger. Du skabte det hele så stort« fik hurtigt de fleste af deltagerne i kirken til at synge med.

Til at synge for havde Arne Andreasen fået lokket med Betty Gregers Arendt og Gitte Paxevanos. Tine Illum læste messens tekster - og Samuel Hejslet spillede sopransaxofon mens Peter Arendt trakterede orglet og Arne Andreasen spillede på kirkens flygel.

- Det var sådan en dejlig oplevelse, lød det fra tilhørere, der måtte kramme Arne Andreasen tillykke med premieren, da der bagefter var bobler i glashuset.

Det er Arne Andreasens håb at Popmessen kommer rundt i landet, så flere kan lytte og synge med.

- Vi er. Vi er her. Vi er her for hinanden. Det er faktisk derfor. Vi er. Her.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge onsdag 7. marts og i Sjællandske Næstved torsdag 8. marts.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Det koster 20 kroner for en dags-adgang

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk