5. juni 2020
Flertalsgruppen har fundet spareforslag på servicerammen for 17,5 millioner, der sammen med de øvrige besparelser skal lukke det 40 millioner kroner store hul i budgettet, der blev opdaget tidligere på året.
Flertalsgruppen har fundet spareforslag på servicerammen for 17,5 millioner, der sammen med de øvrige besparelser skal lukke det 40 millioner kroner store hul i budgettet, der blev opdaget tidligere på året.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er spareforslagene til byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er spareforslagene til byrådet

Når politikerne i Faxe Kommune tirsdag aften sætter sig ved computerne og holder byrådsmøde, så skal de tage stilling til en række spareforslag.

Faxe - 12. maj 2020 kl. 12:22
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Listen med spareforslag ligger klar, og der bliver lidt at diskutere for de 25 medlemmer af byrådet, når de tirsdag aften skal vende budgettet på det virtuelle byrådsmøde.

I alt er der lagt op til besparelser for 17.5 millioner, hvoraf der skal spares klart mest på senior- og sundhedsområdet. Her skal nemlig findes fem millioner kroner, og de medlemmer af senior og sundhedsudvalget, der også er med i flertalsgruppen i byrådet, foreslår, at langt de fleste af pengene - nemlig 3,1 millioner skal findes ved at reducere plejecentres ordinære budget samtidig med tildeling af puljemidler til bedre bemanding.

Derudover foreslår flertalsgruppen blandt andet, at man finder 650.000 kroner ved at sløjfe aftenåbningstiderne i dagcentrene to dage om ugen, ligesom der kan findes 660.000 kroner på budgetterne til kontorinventar og i indkøbsordningen.

Fyringer er en mulighed

Økonomiudvalget skal finde 3,7 millioner kroner, og her foreslår flertalsgruppen at man finder 900.000 kroner i en reduktion af budgettet til tjenestemandspensioner i 2020 på grund af et fald i aktive tjenestemænd. Derudover foreslår flertallet blandt andet en reduktion på tre procent af løn og uddannelsesmidler til center for plan og miljø, som dermed skal droppe kurser, forhale nyansættelser eller slet og ret afskedige nogle medarbejdere i 2020. Det er også flertalsgruppens plan at tilbageholde den del af uddannelses- og udviklingspuljens midler, der endnu ikke er udbetalt.

I teknik- og miljøudvalget er planen at flertalsgruppen vil finde hovedparten af besparelserne på vintertjenesten. Kommunen køber vejsalt på forhånd, ligesom man afsætter penge til personale og materiel til bekæmpelse af sne- og isglatte veje. Her er det planen at spare to millioner kroner, men det gør budgettet sårbart for overskridelser, hvis næste vinter skulle blive ekstremt kold.

Udover vintertjenesten vil flertallet spare landsbypuljen væk i år, og så skal der spares 748.000 kroner på vejdrift og pleje af grønne områder

Færre 0.-klasser

Børn- og læringsudvalget plejer at være en øm tå, når der skal findes penge, men ikke desto mindre skal der findes omkring tre millioner kroner på området.

Det kommer, hvis flertalsgruppen for deres forslag vedtaget, blandt andet til at betyde, at Ungdomsskolens sommerskole skal afvikles permanent. Derudover kan der spares 500.000 kroner på 0.-klasser, der var budgetteret med, men som ikke bliver nødvendige, og selvom det lyder underligt, kan der også spares 616.000 kroner på at oprette en klasse yderligere i Heltidsundervsiningen. Det er nemlig et alternativ til specialtilbuddene som for eksempel heldagskolen i Bråby, men Heltidsundervisningen er 185.000 kroner billigere per år per elev end Bråby.

I Teknik- og miljøudvalget kan man klare besparelsen på en million kroner ved at flytte af udgifter for banevedligeholdelse til anlægspuljen.

I sparekataloget fremgår det, at socialudvalget skal spare 300.000 kroner på myndighedssiden af voksenområdet, 692.000 på driftsiden af voksenområdet og 225 kroner på børn- og familieområdet, men modsat de øvrige udvalg er der ikke vedhæftet spareforslag, hvor det fremgår, hvordan man vil finde pengene.

Mindretallet imod

I de fleste af de spareforslag, der er fremlagt af flertalsgruppen, er mindretallet imod. I de fleste tilfælde ønsker mindretalspolitikerne en grundigere analyse af udfordringerne, og socialdemokraternes gruppeformand Per Thomsen havde også ønsket sig, at mindretalsformændene var blevet involveret mere i processen.

- Jeg synes, vi mangler hele baggrunden for at kunne sige, hvor det vil være smartest at spare, og jeg synes virkelig ikke, at vi er blevet involveret. Derudover, så er nogle af udfordringerne på budgettet bare skrevet ind, som om de løser sig selv, og jeg synes virkelig, at der er mange usikkerheder i det her regnskab, siger Per Thomsen.

Ole Vive understreger, at han mener, man bliver nødt til at handle nu, og han mener ikke man kan vente på en længere proces. Han peger på, at det er vigtigt at se fremad, så fremtidige budgetter ikke ender i en overskridelse, som det har været tilfældet i 2019 og som det ser ud til i 2020.

- Vi ved, hvorfor det er sket, og nu skal vi finde procedurer for, at det ikke sker igen. Vi må jo bare se i øjnene, at 2020 bliver et oprydnings- og konsolideringsår, men selv, når vi får budgettet til at gå op, så kan vi jo ikke bare sige, at nu passer det hele, for der er også konsekvenserne af coronakrisen, som vi ikke kender. Vi ser allerede nu stigende ledighedstal, og vi ved ikke, hvad der sker, når hjælpepakkerne udløber, så vi må tilpasse budgettet løbende, siger han.

Byrådsmødet bliver afholdt i aften tirsdag klokken 18.30, og alle spareforslagene kan ses sammen med resten af dagsordenen på kommunens hjemmeside.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk