21. juni 2021
Muhaddin Muhammad har været i firmaet i tre år. Det er hans første faste job i de syv år han har været i Danmark. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Muhaddin Muhammad har været i firmaet i tre år. Det er hans første faste job i de syv år han har været i Danmark. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er flygtninge og fleksjobbere et plus: Vi bygger noget stort sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Her er flygtninge og fleksjobbere et plus: Vi bygger noget stort sammen
Faxe - 21. november 2020 kl. 05:56
Af Anders Holt

- Jeg har bygget det her, siger Muhaddin Muhammad og peger op på de store træspær og taget på maskinhallen, vi står i.

- Jeg har også bygget det derude. Det er nogle store bygninger, griner han og peger gennem glasset i den store port ud pwå de to andre store haller bag landejendommen Babberup Gammelgaard.

Muhaddin Muhammad er fra Syrien og kom til Danmark for syv år siden. De sidste tre år har han arbejdet for Ejendomskompagniet Enterprise K/S, som onsdag modtog Faxe Kommunes Erhvervspris 2020.

Prisværdig indsats
Historien handler om tømrer Muhaddin Muhammad og tre andre med indvandrerbaggrund, der også er blevet ansat i firmaet. Men også om fire med dansk baggrund som er her via fleksjob-ordningen. Det er i virkeligheden på grund af dem og deres arbejdsindsats, at virksomhedsejeren onsdag modtog Faxe Kommunes Virksomhedspris 2020. I samarbejde med kommunen - og de ansatte selv - har ejeren Hans-Christian Rasmussen skabt nye jobmuligheder. Prisen fik han overrakt af formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Bente Abrahamsen, (DF)

- Med virksomhedsprisen ønsker vi i udvalget at gøre opmærksom på det arbejde, som mange af I lokale erhvervsdrivende gør for at understøtte folk i at bide sig fast på arbejdsmarkedet sagde hun og overrakte prisen i form af et kunstværk af Haslev-maleren Betina Holst.

Sendte en ansøgning
Ja, det handler om socialt ansvar. Om at gøre en forskel og give andre muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er det, prisen afspejler. Så det nærliggende spørgsmål er, hvorfor Hans-Christian Rasmussen netop valgte at satse på udenlandske medarbejdere, hvor sprog og kultur måske kunne blive en udfordring. Men den slags tanker var slet ikke i spil.

- Udover navnet på ansøgningen, var der ikke noget, som sagde mig, at Muhaddin var flygtning og ikke talte ret meget dansk. Eller at der var tale om en jobordning med kommunen. Jeg lavede et jobopslag, og han sendte en ansøgning og et cv. Jeg ringede så og inviterede ham til samtale. Bagefter ringede kommunen til og sagde, at de faktisk gerne ville med til jobsamtalen, da Muhaddin ikke var særlig god til dansk. Så det var åbenbart i samarbejde med dem, at han søgte et job. Men det var ikke et problem. To dage efter samtalen, startede han her hos os, griner Hans-Christian Rasmussen.

Flere i job
Samarbejdet med Faxe Kommunes jobcenter holdt han fast i, da der skulle ansættes for anden gang. Der er nu seks fastansatte. Fire har flygtningebaggrund. Derudover er fire andre med dansk baggrund i fleksjob,

- Det er en super super fed oplevelse, det samarbejde vi har med kommunen. Jeg har aldrig tænkt over, om folkene kom fra andre lande, eller hvad deres baggrund var. En mand som Muhaddin har endda en tilgang til arbejdet, som mange danske håndværkere ikke altid har. Så det opvejer langt de små sproglige ting. Men ellers er der ingen ting, som påvirker vores arbejde, siger han.

En af de fire fastansatte håndværkere kommer fra Eritrea. De tre andre fra Syrien.

Et godt sted
Men tilbage til Muhaddin Muhammad.

- Det er et godt job med mange slags forskellige opgaver hele tiden. Jeg er glad for at tage på arbejde om morgenen, storsmiler han.

Men der er også hjælp at hente, som gør liget nemmere nogle gange, siger han.

- Måske er der noget sprogligt, et brev fra kommunen eller andet, hvor man altid kan spørge om hjælp, Og så får man det. Men ellers er det jo bare et arbejde. Men det er et dejligt sted at være, siger Muhaddin Muhammad, som ud af sine syv år i Danmark nu har arbejdet de sidste tre som tømrer hos Ejendomskompagniet.

Når han har fri, kører han så hjem til Haslev, hvor han bor med sin kone og to børn.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk