21. september 2021
Optimeringen af redskabsfaciliteterne i Karise Hallen er i fuld gang. Byggeriet forløber som planlagt på trods af både fund af skimmelsvamp i taget og omplaceringen af kloakken undervejs. Her ses udbygningen af det eksisterende redskabsrum, som ligger på bagsiden af halbygningen. Man er nødt til at grave ned i terrænet for at lave nybyggeriet i plan med resten, da halgulvet ligger langt nede. Foto: Kathrine Harvey
gallery icon

Se billedserie

Optimeringen af redskabsfaciliteterne i Karise Hallen er i fuld gang. Byggeriet forløber som planlagt på trods af både fund af skimmelsvamp i taget og omplaceringen af kloakken undervejs. Her ses udbygningen af det eksisterende redskabsrum, som ligger på bagsiden af halbygningen. Man er nødt til at grave ned i terrænet for at lave nybyggeriet i plan med resten, da halgulvet ligger langt nede. Foto: Kathrine Harvey
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halbyggeri fortsætter trods svampefund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Halbyggeri fortsætter trods svampefund
Faxe - 03. august 2021 kl. 16:55
Af Kathrine Harvey

Udvidelsen af redskabsrum og forbedringen af ventilation i Karise Hallen er i fuld gang, men inden sommerferien konstaterede man skimmelsvamp i dele af taget, og hallen blev øjeblikkelig lukket.

Faxesnedkeren er i fuld gang med en stor del af byggeprojektet i Karise Hallen, kan man se på virksomhedens Facebook-side.

Projektet, der er en del af de såkaldte facilitetsplan, der blev vedtaget af byrådet tilbage i juni 2019, omfatter dels udvidelse af eksisterende redskabsfaciliteter ti dobbelt størrelse og fordobling af arealet på et redskabsrum på siden af halbygningen samt installation af bedre ventilation. Pris: 1,5 millioner kroner. Forventet færdiggørelse: i efteråret i år.

Byggeriet skrider planmæssigt frem, oplyser projektleder fra kommunens center for ejendomme, Karsten Møller til avisen. Men det har ikke været helt uden udfordringer.

- Lige før sommerferien konstaterede vi, at der var skimmelsvamp i dele af taget, der hvor vi skulle bygge. Der var en utæthed i taget, og vi fik straks stoppet byggeriet og et ingeniørfirma gik i gang med undersøgelser. Det skulle ikke være farligt for menneske, og vi har fået lavet en screening af resten af taget, og der er ikke noget , der tyder på, at der er mere i taget, andet end dér, hvor vi allerede har fundet problemet, så det har vi det ryddet op i hurtigt og er kommet videre med projektet, siger han.

Hallen har været lukket, imens undersøgelserne for skimmelsvamp er blevet lavet og mens byggeriet i øvrigt pågår.

Begrænset brug

I dag, tirsdag holder Karsten Møller planlagt byggemøde med blandt andre foreningerne, der bruger hallen og idrætsansvarlige fra Karise Skole, der bruger hallen som gymnastiksal, for at informere dem om, at byggeriet kan fortsætter trods svampefundet, og at byggeriet vil være færdigt planmæssigt i forbindelse med efterårsferien. Hallen vil stadig kunne bruges, dog ikke til fx. håndbold, da der stadig står redskaber opmagasineret inde i selve hallen, mens redskabsrummene bygges ud.

Fordeling af plads

Det har i mange år været et ønske fra blandt andre Karise IK, at der var mere plads til blandt andet spinningcyklerne og gymnastikforeningens store redskaber.

Formand for gymnastisk- og fitnessafdelingen, Aage Sandfeld, glæder sig da også over, at udvidelsen af det eksisterende depotrum og byggeriet af et nyt samt at blandt andre foreningens spinningentusiaster nu også får god ventilation i rummet, når de cykler.

- Det er dejligt, at der sker noget nu. Men det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan blive enige om, hvordan pladsen skal fordeles, for som det ser ud med den placering af ting, vi snakker om lige nu, så er der stadig ikke plads nok, selv efter udbygningen, konstaterer Aage Sandfelt.

Karsten Møller er delvist enig:

- Ja, det er korrekt, at vi ikke er helt enige om, hvordan vi skal indrette os, men det har vi en igangværende dialog om.

Avisen erfarer, at en af »knasterne« er, at kommunen ønsker at bruge en del af pladsen i det ene rum til opbevaring af valgmateriale, heriblandt valgurner.

Udover uenigheden om pladsfordelingen er byggeriet også stødt på en udfordring i forhold til kloakken. Man har nemlig også måtte flytte på kloakforbindelsen undervejs, oplyser Karsten Møller.

Han understreger, at man ud over tidsplanen også stadig overholder rammerne af budgettet for byggeriet.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk