20. oktober 2021
Camilla Meyer (S) fik skarp kritik fra flertalsgruppen allerede på sit første møde som formand for senior- og sundhedsudvalget. 		Foto: Cecilie  Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Camilla Meyer (S) fik skarp kritik fra flertalsgruppen allerede på sit første møde som formand for senior- og sundhedsudvalget. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hård formandsstart for Camilla Meyer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hård formandsstart for Camilla Meyer

Nyligt indsat formand Camilla Meyer (S) for senior- og sundhedsudvalget fik i forrige uge skarp kritik, svarende til en politisk næse, af udvalgets flertalsgruppe. Hun tager kritikken til efterretning, men mener, at den er urimelig hård.

Faxe - 02. juni 2020 kl. 14:15
Af Nadia Pedersen

Knap nok var den hidtidige næstformand Camilla Meyer (S) blevet indsat som vikar på formandsposten i senior- og sundhedsudvalget frem til 1. august 2020, før flertalsgruppen, bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Lokallisten, uddelte skarp kritik og udtrykte mistillid til udvalgsformanden på det ekstraordinære udvalgsmøde 18. maj.

Dorthe Adelsbech fra Venstre, der er frontkvinde på kritikken, medgiver at kritikken kan sammenlignes med, når en minister får en såkaldt »næse«.

- Det er fuldstændigt rigtigt, at hun får en næse, fortæller hun.

E-mail skyld i kritik

Til eksempel har udenrigsminister Jeppe Kofoed senest fået en næse, da han tilbød at sende for gamle respiratorer til Italien.

Men tilbage til næsen givet til udvalgsformanden. Hvorfor har hun fået den?

I referatet fra udvalgsmødet står der: »Dorthe Adelsbech (V), Jørgen Egede Johannessen (V), Bente Abrahamsen (DF) og Marianne Ørgaard (L) udtrykker skarp kritik af Camilla Meyers henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet i sin egenskab af næstformand og fungerende formand for SSU samt den efterfølgende håndtering af henvendelsen. De indhentede oplysninger blev ligeledes ikke delt med udvalget, end ikke efter gentagende rykkere herfor, hvorfor flertalsgruppen udtrykker samlet mistillid til Camilla Meyer.«

Dorthe Adelsbech siger på den baggrund til avisen:

- Det er egentlig ikke indholdet i de e-mail, der gør en forskel. Det er det, at hun har forholdt udvalget informationen, forklarer venstrepolitikeren.

Sendte spørgsmål

I forbindelse med at et flertal i byrådet har besluttet at inddrage de 3,1 millioner, som staten ellers havde bevilget kommunen på ældreområdet i en pulje til besparelser, havde Camilla Meyer forespurgt ministeriet om lovligheden af dette indgreb, hvilket hun fremlagde på byrådsmødet.

- Jeg har været i kontakt med ministeriet, og jeg får også oplyst, at det ikke er et krav, at midlerne skal ligge ud over kommunens budget på ældreområdet. så det er ikke ulovligt, men det er i min optik fuldstændig uomtvisteligt, at det er amoralsk at sige ét i oktober, tage imod pengene i februar og så gøre noget helt andet i maj, udtalte Camilla Meyer på byrådsmødet, hvilket var det, der startede hele furoren.

Efterfølgende har udvalgsmedlemmerne ifølge flertalsgruppen kæmpet for at få indsigt i e-mailkorrespondancen, hvilket er en del af årsagen til næsen fra flertalsgruppen.

- Jeg rykker for mailen, og et andet udvalgsmedlem rykker også for den to gange, forklarer Dorthe Adelsbech.

En teknisk fejl

Selv forklarer Camilla Meyer, at det drejer sig om en teknisk fejl forbundet med organiseringen af e-mailgrupper.

- Jeg tager kritikken til efterretning og efterlever det. Jeg mener dog, at det er urimeligt hårdt i anledning af den forseelse, jeg bliver angrebet på. Jeg mener, det er min pligt at indhente viden og være oplyst. Der har ikke været noget af det, jeg har indhentet, som har været hemmeligholdt. Det er urimelig kritik på baggrund af en teknisk fejl om e-mail, som ikke er nået frem. Det har jeg dokumenteret, siger hun.

Forskellige e-mailgrupper

Til det siger Dorthe Adelsbech da også, at hun ikke vil lægge udvalgsformanden motiver i skoene.

- Det er rigtig nok, at vores mailsystem har haft to grupper der består af senior- og sundhed. Den ene gruppe er der ikke nogen modtager på, og den anden gruppe er der modtagere på. Så jeg skal selvfølgelig ikke tillægge Camilla, hvad for nogle motiver hun har haft. Hun kan godt have trykket på den forkerte gruppe, siger Dorthe Adelsbech.

Konsekvenser af »næsen«

Så langt så godt. Udvalgsformanden har fået en næse på grund af en mailkorrespondance til Ældre- og Sundhedsministeriet og for efterfølgende ikke at have videresendt e-mailene.

Måske, måske ikke har en teknisk fejl været indblandet i dette. Men spørgsmålet er så, hvad får det af konsekvenser?

Ingen umiddelbart. Sten Bønsing der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, mener ikke, at kritikken kan få konsekvenser for Camilla Meyer.

- Der er tale om stort set det samme som en næse til en minister. Men måske endda mildere, idet næser til ministre ofte kan have virkning som en form for gult kort i den forstand, at hvis vedkommende ikke retter ind, så kan man afsættes. Men det kan udvalgsformænd ikke, så næsen har reelt ingen betydning, skriver Sten Bønsing i en e-mail til avisen.

Frontkvinden for kritikken, Dorthe Adelsbech, spår umiddelbart heller ingen konsekvenser.

- Grunden til, at hun (Camilla Meyer, red.) er formand, er fordi min partifælle Dorthe Egede Borg har sygeorlov. Hvis Camilla Meyer kan finde ud af at holde sig i skindet, forstået på den måde, at hun kan finde ud af agere som en formand skal, så kan jeg godt leve med, at hun er fungerende formand, i de næste måneder der kommer, siger hun som svar på spørgsmålet om, hvorfor flertalsgruppen ikke afsætter formanden, når hun de har mistillid til hende.

Dorthe Adelsbech advarer dog om repressalier senere:

- Efterfølgende vil der ske nogle andre ting, hvis Dorthe Egede Borg ikke kommer tilbage. Camilla Meyer skal vise, at hun er i arbejdstøjet nu, hun skal ikke føre valgkampagne så længe hun er fungerende formand for senior- og sundhedsudvalget, siger hun.

Udtryk for spændinger

Camilla Meyer mener selv, at kritikken er et udtryk for, at det politiske klima i byrådet er anstrengt for tiden.

- Retorikken er aktuelt anstrengt, og jeg føler, at der bliver trukket skarpe linjer op, min oplevelse er, at miljøet er anstrengt. Det handler om den økonomiske situation i kommunen. Men uagtet den kritik så holder jeg mit løfte og gør mit arbejde, siger Camilla Meyer.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk