17. juni 2021
På mandag vil det forhåbentligt vrime med glade elever her på Nordskovskolen. Foto: Cecilie Hänsch
På mandag vil det forhåbentligt vrime med glade elever her på Nordskovskolen. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gør klar til at åbne skolerne men udfordringerne lurer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gør klar til at åbne skolerne men udfordringerne lurer
Faxe - 20. februar 2021 kl. 06:22
Af Anders Holt

På mandag skal alle landets borgmestre holde online-møde. Her vil de få at vide, om skolerne må genåbne helt mandag om en uge. Eller om det kun bliver 9.- og 10.-klasserne, der skal pakke tasken. Eller om ingen af dem, som nu får hjemmeundervisning, må rejse sig og hoppe på cyklen. Sammen med en kommende genåbning har regeringen meldt ud, at en ny teststrategi med to ugentlige tests til elever og lærer, skal være med til at holde corona'en i skak. Men det har sine udfordringer, siger Henrik Reumert, der er centerchef i Center for Børn og Undervisning i Faxe Kommune.

- Jeg håber, at vi får gode nyheder på mandag. Alle glæder sig til at kunne starte igen. Og vi har allerede lagt planen for genåbningen, siger han.

Og den er der ikke de helt store ben i.

- Det har vi jo prøvet før. Og vi har et fantastiske sammenspil mellem ledelser og medarbejdere ude på skolerne. Og de kigger nu på, hvordan de skal forberede sig. Den del af planen er faktisk allerede helt på plads midt i næste uge. Og så er vi klar til, hvad der forhåbentlig sker fra 1. marts. At vi kan åbne skolerne, siger en optimistiks Henrik Reumert med udsigten.

I forvejen går 0. til 4.-klasserne i skole nu.

To scenarier for åbning

Hvordan den eventuelle åbning kommer til at foregå, vides ikke helt præcist. Men det lyder på vandrørene, at der er to muligheder.

- Vi har et scenarie, hvor alle fra 5. til 10. klasse kan begynde i skole igen. Den anden mulighed er, at kun 9. og 10.-klasserne må starte. Hvis alle må starte, bliver det dog en meget stor udfordring, siger han.

Kviktest

Når skolerne åbner, følger en ny teststrategi med. Kviktests. En lang ubehagelig vatpind, som skal et godt stykke op i næsten, giver tårer i øjnene og giver mange lyst til at nyse. Men indenfor et kvarter giver kviktesten svar på, om man er smittet med corona, eller kan gå ind på skolen.

- Vi har siden den 5. februar tilbudt kviktesten til alle de kommunalt ansatte, som går på arbejde nu. Men kun hver fjerde tager imod tilbuddet. Hvis testen også bliver frivillig for elever og lærere, kan det jo være med til, at smitten bliver spredt meget hurtigt på skolerne. Og om et lavt testtal vil kunne få konsekvenser for genåbningen, står også helt hen i det uvisse endnu, tilføjer Henrik Reumert.

Men det er ikke den eneste udfordring.

- Hvis vi får lov til at åbne for alle, vil det med cirka 2.000 elever og godt 400 ansatte betyde op mod 7.000 tests om ugen. Det er en kæmpe opgave. Vi går derfor allerede nu i gang med at ansætte flere folk til de teams, der kører rundt og poder, siger chefen for Center for Børn og Undervisning.

Men der er flere spørgsmål, som endnu ikke er besvaret i forhold til teststrategien.

- Her mangler vi stadig mange informationer. Hvilke aldersgrupper skal testes, hvordan indhenter man samtykke fra forældre, og skal testen være obligatorisk. Det er noget af det, vi venter svar på mandag, siger han.

Teststrategien omfatter ikke de mindste elever i 0.- til 4. klasse, som allerede er tilbage i skole.

- De er i en alder, hvor det ikke giver så meget mening at teste. Man ved, at der er en aldersmæssig skillelinje, hvor sygdommen kun sådan rigtig rammer fra ved 12-13-årsladeren og op. Det er de store klasser, der er sprederne. Det har vi også set ved de smitteudbrud, vi allerede har har haft, og som har været på alle skolerne tidligere, siger han.

- Men med de mindre elever skal man også kigge deres modenhed i forhold til testen, som ikke er særlig behagelig. Så flere ting giver ikke mening i forhold til også at teste de små klasser, siger han.

Nemt at åbne

Så det er altså ikke selve genåbningen af skolerne, der bliver ikke det sværeste.

- Det har vi jo prøvet før. Og ledere og medarbejdere går nu i gang med at planlægge, hvordan det hele skal foregå denne gang også, siger han.

Erfaringerne fra den tidligere genåbning tages dog også med ind på skolerne denne gang, når det handler om at undgå smittespredningen, hvis corona'en igen skulle stikke snotten frem i klasselokalerne. Og det er der udsigt til. Den langt mere smitsomme muterede virus er ved at have overtaget i hele landet.

- Vi har siden marts sidste år kørt med "action cards", hvor vi simpelthen har oversat retningslinjerne fra myndighederne, så man i alle situationer kan trække en manual frem, der viser præcis, hvem der skal gøre hvad, hvem der skal kontaktes og i hvilken rækkefølge, siger Henrik Reumert.

De meget konkrete "action cards" har derfor hurtigt stoppet smittekæderne og skolerne igen fylde lokalerne.

- Der står simpelthen, hvad alles roller er. Hvad er chefens rolle, kommunens, hvem sender tingene videre til politikerne, hvornår skal Sundhedsstyrelsen kontaktes, hvilke telefonnumre skal bruges, forklarer han.

Og når det går stækt, har man brug for, at det er enkelt at overskue.

- Hver gang er det lykkedes at stoppe smitten hurtigt. Vi er endnu ikke trådt ved siden af, siger Henrik Reumert.

Når der lukkes ned på skoler, eller enkelte elever eller klasser sendes hjem, har der også været hurtig kommunikation ude til forældre og elever.

- Vi har simpelthen vejledninger liggende, som vi vedhæfter beskederne om hjemsendelser. Så ved alle, hvad de skal gøre i forhold til at blive testede, og hvordan de skal forholde sig til både isolation og kontakt til andre, de har været i nærkontakt med, siger Henrik Reumert.

Men også Sundhedsstyrelsen drages ind i arbejdet på de enkelte skoler. Er der mere end fem smittede på en gang, skal styrelsens smitteopsporingsenhed kontaktes. De går så i gang med at sætte corona-kæden endnu mere i system, og hjælper på den måde også med til at få stoppet yderligere smitte.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk