14. juni 2021
Der var ægte festivalstemning i Mindelunden, og vejret stod bestemt heller ikke i vejen for sommerhygge.
gallery icon

Se billedserie

Der var ægte festivalstemning i Mindelunden, og vejret stod bestemt heller ikke i vejen for sommerhygge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gå med i Lunden: En sommersucces er født

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gå med i Lunden: En sommersucces er født
Faxe - 08. juni 2021 kl. 09:10
Af Morten Chas Overgaard

Klik, klik, klik. Tælleren kørte derudaf, og i indgangen til Mindelunden i Faxe Ladeplads blev der talt på livet løs, så man kunne sikre, at antallet af gæster ikke oversteg de 200, festivalen var godkendt til.

- Med dig er det 182, lød det fra tælleren i indgangen til årets minifestival Gå med i Lunden, og formand for styregruppen Nis Jarl Dølsted var yderst tilfreds med den modtagelse, den nye festival fik lørdag eftermiddag.

- Jeg tror, at fremmødet snakker for sig selv. Det er tæt på, at vi ikke må lukke flere ind, men jeg tror, at der sker et sceneskift, når Av Go'daw går af, og Sakena Ali går på, for så der er nok nogle, der går hjem, og efterlade plads til nye gæster, siger Nis Jarl Dølsted.

Han har sammen med resten af styregruppen knoklet for at få mini-festivalen op at stå, og selvom isterningerne til sangriaen lod vente på sig, så gik det meste, som arrangørerne havde håbet.

Specielt stedet, der til dagens anledning var pyntet op med festlige vimpler og flotte sommerfugle, fungerede helt efter planen.

- I min vision for dagen, kunne stedet ikke være bedre. Up-art, som er forløberen til vores festival, blev holdt i Lunden, og det er et godt sted, så længe der er mange mennesker. Da Rasmus Nøhr spillede, var pladsen rigtig god, men i de perioder, hvor der ikke lige var musik, så området meget stort ud, men Mindelunden passer bedre til den intime stemning, siger han.

Lidt Noma over det
Børn og barnlige sjæle kunne få et afbræk var den ellers dejlige sommersol i »sanseskoven«, hvor der var opsat buede spejle, der mellem træerne gav en sjov effekt, når man gik på opdagelse.

På selve pladsen blev der solgt smykker med vættelys, og lokale cremer og sæber, og så kunne man også prøve kræfter med en lidt anderledes slags snacks.

I tang-boden kunne gæsterne nemlig lave deres egne tang-chips, og selvom det måske kan lyde som lidt af en opgave at få tang til at smage delikat, så er det faktisk ikke raketvidenskab.

- Vi bruger Brugsens Pommes Frites-krydderi og en neutral olie, og så skal det faktisk bare have 20-30 minutter i ovnen ved 160 grader, så smager det lidt ligesom fiskeskind. De unge fra teatergruppen synes, der var lidt Noma over det, griner Sedi Byskov, der er medarrangør af Gå med i Lunden.

Hendes interesse startede, da hun selv tilmeldte sig en »tang-safari«, men selvom hun har evnerne til selv at høste tangen, så var dagens menu dog købt udefra.

- Vi har fået det leveret fra Isefjord, men i princippet kunne man godt høste det selv. Det gælder bare om, at man ikke høster det på strækninger, hvor der er et kloakudløb, og så skal man huske, ikke at skære hele planten af, for man skal jo gerne høste bæredygtigt, siger fortæller Sedi Byskov og henviser til dansktang.dk, hvor man kan læse meget mere om de undervurderede makroalger.

Fedt at mødes
Teatergruppen KLIMA optrådte som de første til festivalen, og efter at have gået på opdagelse i boderne, smuttede de ned til vandet for at dyppe fødderne, inden de skulle optræde igen.

Maria Schrøder, der er instruktør for de unge mennesker, kunne tydeligt mærke, at de havde savnet hinanden og specielt at optræde sammen.

- Det er rigtig fedt med et miniprojekt, der gør, at vi har grund til at mødes og synge sammen. Vi nåede lige at komme halvt i gang i december, inden alt blev aflyst, så det er rigtig dejligt at være i gang igen, siger Maria Schrøder.

Det
Nis Jarl Dølsted og kæresten Sanne Mejse Ystrøm sørgede for, at alt spillede, men selvom det er krævende at få alt til at fungere, så glemte arrangørerne ikke at hygge sig imens.

- Det er vigtigt, at vi også har det sjovt, for vi lægger meget arbejde i det, og hvis nogen har lyst til at være en del af styregruppen, så vil vi rigtig gerne høre fra dem. Det er håbet, at vi også kan lave arrangementer i lidt mindre skala i vintermånederne, så alle input er velkomne, siger Nis Jarl Dølsted, der glæder sig til de næste mange festivaler.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk