
AnneLise Marstrand-Jørgensen har iværksat en indsamling til fordel for børnene i den congolesiske familie, der godt to uger siden blev indlagt med symptomer på forgiftning. To af børnene, Theofile og Naioni, døde torsdag 19. oktober.
To børn er stadig indlagt på Rigshospitalet efter organtransplantation.
Begge forældre og yderligere fem børn er udskrevet og bor nu på patienthotel tæt ved hospitalet.
AnneLise Marstrand-Jørgensen har besøgt familien på patienthotellet og vil gerne give de udskrevne børn lidt adspredelse; en biograftur eller andet, der kan give dem en pause fra den situation, de står i.
Man kan støtte familien ved at indbetale et beløb efter eget ønske inde i Facebook-gruppen Venligboerne samler ind.
I forvejen er der på crowdfunding-siden Boomerang.dk en indsamling til støtte for børnene.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her