22. oktober 2020
Anders Hofman Laursen, alias Iceman, skal cykle 180 kilometer i dette terræn på denne cykel. Foto: Projekt Iceman
gallery icon

Se billedserie

Anders Hofman Laursen, alias Iceman, skal cykle 180 kilometer i dette terræn på denne cykel. Foto: Projekt Iceman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Følg Ismanden lørdag morgen under hans ironman på Sydpolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Følg Ismanden lørdag morgen under hans ironman på Sydpolen
Faxe - 21. februar 2020 kl. 18:23
Af Nikolaj Rasch Skou

I morgen klokken 9 kaster Anders Hofman Laursens sig ud i forsøget på at blive verdens første ironman på Sydpolen.

arrow Læs også: Blød sne tvinger dansker til at ændre rute i iskoldt rekordforsøg

Den unge franske kunstner Ernest Goupil (1814-1840) deltog i årene 1837-1840 i Jules Dumont d'Urvilles ekspedition til Sydpolen. Ekspeditionen opdagede og navngav gletsjeren »Cape Legoupil« på Trinity halvøen efter Ernest Goupil.

Og det er på det selvsamme sted, at 29-årige Anders Hofman Laursen fra Bråby i denne weekend kaster sig ud i sit ekstreme forsøg på at blive verdens første ironman på Antarktis, en vaskeægte »iceman«.

Temperaturen nede i ishave forventes at være mellem plus en og minus to grader, og det er her, han skal svømme 3,9 kilometer iført en tyk våddragt, som vil gøre det muligt at gennemføre den måske mest afgørende etape i den enestående præstation.

Nutidens informationsteknologi har gjort det muligt for dig, at sidde hjemme i din varme stue og følge Anders Hofman Laursens kamp imod naturens kræfter på www.projecticemanlive.com, hvor der vil blive vist en liveopdateret log over hans bevægelser i ishavet og oppe på gletsjeren, hvor han efterfølgende skal cykle 180 kilometer og løbe 42,2 kilometer for at fuldføre sin iceman.

Fredag morgen skrev han på han på Facebook:

»Vi har valgt vores tid! Nedtællingen til ismanden er begyndt! Lørdag klokken 5 Argentina Standard Time (klokken 9 dansk tid, red.) Herfra ser vejrvinduet godt ud 24 timer frem. Så er det tid gutter! Lad os gøre det!«

Det bliver meget spændende at følge, og én af de store udfordringer undervejs vil også være turen op på glejtsjeren.

Således skriver Ismanden om torsdagens træning:

»Fatbiken har heldigvis overlevet den lange tur, og i dag lavede jeg den første prøvetur op ad gletsjeren for at se om den rute, vi lavede i går, var mulig at køre. Klokken var forbi middag, før vi havde alt klar til overnatning oppe i lejren. Det var den første dag med sol og klar blå himmel, som havde fået det iskolde terræn til at smelte en del. Det gjorde det svært at komme de 230 højdemeter op til lejren.

Den stejleste del er de første to kilometer med skarpe sving og isfloder, der skal krydses. Jeg gled og faldt, og måtte gå med cyklen det meste af vejen, men når overfladen bliver iskold, så tror jeg, at det bliver perfekt. Jeg skal bare starte på cykeldelen tidligt om morgenen.

Som jeg nærmere mig lejren begyndte terrænet at flade ud, hvilket gjorde det muligt for mig at køre de sidste kilometer deroppe.

Her så jeg det utrolige arbejde gutterne havde lagt i at lave den fire kilometer lange rundstrækning og lejren i går. Tre telte er på plads og endda en freaking snehytte med to meter til loftet.

Helt ærligt. Det er noget af det fedeste, der nogensinde er set. Den er lavet for sikkerheden for mig ved overgangen fra cyklen til løbet.

Fordi vejret var så klart, kunne man se det fuldstændigt ubegribelige landskab. Når jeg er på syddelen, vil jeg kigge op på den imponerende bjergtop på Cape Legoupil. Når jeg bevæger mig mod nord, vil jeg se ned på bugten fyldt med massive, flydende isbjerge.

Sådan bliver det, hvis vejret er klart på Ismandens dag. Ruten overgår min vildeste fantasi til, hvordan det ville se ud i virkeligheden.

Efter aftensmaden testede jeg at en del af ruten med pandelampen på, da jeg helt sikkert skal lave en del af ismanden i mørket, der hernede varer seks-syv timer.

Sindssyg dag. Ser frem til at teste ruten på cyklen i morgen og hoppe i minus 0,6 grader koldt vand for første gang. Krydser fingre for at lave iceman denne weekend. Godnat fra gletsjeren.«

arrow Dag 16: Op på gletsjeren
20. februar 2020 kl. 13:57 Opdateret: kl. 16:05
arrow Nu er iceman iskold alvor for Anders
02. februar 2020 kl. 11:00 Opdateret: kl. 18:21
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk