15. november 2019
Politikerne kan ikke styre børnenes egne madpakker, men de kan se på boder og madudsalg. Foto: Alexandra Mollerup
Politikerne kan ikke styre børnenes egne madpakker, men de kan se på boder og madudsalg. Foto: Alexandra Mollerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere overvægtige børn: Skolernes madboder skal tjekkes efter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere overvægtige børn: Skolernes madboder skal tjekkes efter
Faxe - 05. november 2019 kl. 16:03
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Andelen af overvægtige skolebørn var på dagsordenen på Senior- og Sundhedsudvalgets møde i den 29. oktober. Der var ikke lagt op til en beslutning, men de drøftede stigningen, der er gået fra 17 procent i 2015 til 25,6 procent i dag. Som et første skridt på vejen, har de nu besluttet at tjekke skolernes madboder igennem for eventuelle fejl.

- Det her var et oplæg i en af temadrøftelserne angående den sundhedspolitiske strategi. Vi så på, hvilke håndtag vi selv kan dreje på, og den første var boder og madudsalg. Jeg kan jo godt sætte endnu mere i værk på skolerne, men lige nu afventer vi også Sundhedsstyrelsens nye rapport på området, som vi selvfølgelig kommer til at nærlæse, siger Rikke Westergaard, centerchef for Børn og Undervisning.

Et andet punkt, der blev diskuteret på mødet var mere bevægelse i skoletiden. Men om der skal involveres andre parter end blot skolerne i børnenes overvægtsproblemer, må være op til politikerne, siger centerchefen.

- Det kunne måske være oplagt at sætte ind fra flere arenaer, men det vil vi afvente fra politisk hold, om det er noget, vi skal gøre.

Formanden i Senior- og Sundhedsudvalget, Dorthe Egede Borg (V), har ikke meget at berette fra mødet, som var »en drøftelse i et lukket rum, hvor alle gav udtryk for, hvad de tænker, vi kan gøre ved det her«. Men det skal på et tidspunkt ende ud i en ny sundhedspolitisk strategi for hele kommunen, siger formanden. Og i den, er det oplagt at række ud over skolernes ansvar.

Netartiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Sjællandske Næstved og Dagbladet Køge tirsdag 5. oktober 2019.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: www.sn.dk/kobeavis

Det koster 25 kroner for et døgns læse-adgang til alle betalte dele af sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk