26. februar 2021
Dokumentarfilminstruktøren Erlend Eirik Mo døde 13. januar på sin slægtsgård i Norge, 53 år gammel. Foto:  Magic Hour Films
gallery icon

Se billedserie

Dokumentarfilminstruktøren Erlend Eirik Mo døde 13. januar på sin slægtsgård i Norge, 53 år gammel. Foto: Magic Hour Films
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filminstruktør Erlend Eirik Mo er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filminstruktør Erlend Eirik Mo er død
Opdateret 18. januar 2021 kl. 11:08
Faxe - 18. januar 2021 kl. 06:57
Af Nikolaj Rasch Skou

Skaberen af dokumentarfilmen »Rejsen til Utopia«, Erlend Eirik Mo, er død. Han blev kun 53 år.

13. januar døde den 53-årige dokumentarfilminstruktør Erlend Eirik Mo på sine forældres gård i Norge.

Erlend E. Mo stod bag dokumentarfilmen »Rejsen til Utopia« fra 2020, der skildrer den fysiske og mentale rejse, som han, skuespilleren og sangeren Ingeborg Fangel Mo og deres fire børn foretog fra gården i Norge i 2016 til det selvforsynende, økologiske landsbyfællesskab, Karise Permatopia, hvor deres nye liv skulle udfolde sig i nye og CO2-bæredygtige rammer.

Filmens tematik er en nagende klimasamvittighed og et stigende behov for at handle for at redde planeten og vores børns fremtid.

Men det viser sig at være betydelig lettere at have de rigtige meninger end at udleve dem.

Sammenstødet mellem idealisme og virkelighed, individuel frihed og ansvar over for fællesskabet, sætter hverdagen på spidsen - ikke mindst i en familie, der består af fem stædige individualister og mindst lige så mange drømme.

Erlend E. Mo blev født i Norge, hvor han læste litteraturvidenskab og nordisk sprog og litteratur på Oslo Universitet.

Fra 1992 til 1994 tog han NRK's produceruddannelse og lavede siden tv- og dokumentarfilm.

Erlend E. Mo skrev og instruerede otte film i Det Danske Filminstituts regi. Heriblandt »Velkommen til Danmark« fra 2003, der gennem tre år følger tre flygtninges op- og nedture i det, de ser som håbets land, Danmark.

Vandt flere filmpriser

Filmen vandt prisen for bedste dokumentar på Odense Filmfestival.

»Kan man dø i himlen« fra 2005 vandt hovedprisen ved CPH:DOX og ungdomsjuryens pris for bedste dokumentar på Odense Filmfestival. Den handler om 11-årige Jonathan, der får konstateret knoglekræft tre år efter at hans far begik selvmord.

»Jeg hader ADHD - børn i en diagnosetid« fra 2013 handler om seks børn, der kæmper med aggressivitet, sårbarhed, sociale problemer, ADHD og epilepsi.

Generøs og kærlig

Produceren på Rejsen til Utopia, Lise Lense-Møller fra Magic Hour Films, skriver på Det Danske Filminstituts Facebookside om Erlend E. Mo:

»Alt for tidligt. Det var den sætning Erlend altid brugte, når han talte om savnet efter sin far. Et tab, som fyldte meget og motiverede den første af fire film, vi arbejde sammen på. Nu er Erlend selv død. Alt for tidligt. Et utrolig fint menneske og en dygtig filminstruktør har forladt os. Erlend var et dybt engageret, etisk menneske.

Han rasede over verdens uretfærdighed, menneskers ansvarsforflygtigelse og magtmisbrug og de store selvskabte katastrofer. Ikke mindst klimaet. Samtidig - selv midt i katastrofernes malstrømme - strømmede den skønneste, skøreste, sorte humor ud af ham.

Men når han vendte sit kamera mod de medvirkende - ikke mindst børnene - i sine mange fine dokumentarfilm, var det med en unik opmærksomhed overfor smerten og skønheden i det nære. Erlend så altid det oversete og hørte det usagte. Han skildrede sine medmennesker med en utrolig finfølelse og indlevelse. Desværre magtede han ikke altid at omfatte sig selv med samme generøsitet og kærlighed.

Alle vi, der har været så heldige at kende Erlend, ved, at han gjorde verden rigere og varmere. Han efterlader os med en urskov af kærlige minder og et kæmpe hul i hjertet. På denne smukke morgen med sol og sne og frost, går tankerne til familien og de fire børn, der nu har mistet deres far alt for tidligt. Det er ubærligt.«

Dekan ved Den norske Filmskolen, Karin Julsrud, takkker Erlend E. Mo for et brændende engagement for dokumentarfilmen, som han byggede op på filmskolen, og for at være et intuitivt, varmt og smukt menneske med et utrolig engagement for de mennesker, han mødte i sine programmer.

»Du havde et mål i din gerning på skolen, som jeg vil citere dig for: At kunne betyde noget afgørende positivt for hver enkelt student jeg har foran mig, ikke bare en eller to, men alle. Vores tanker går til din nærmeste familie, som mistede dig alt for tidligt«, skiver Karin Julsrud.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk