2. juli 2020
Kommunens vejbelysning udgør 25 procent af det årlige elforbrug i kommunen, derfor  satses der på at udskifte til LED-pærer i løbet af 2020.
Kommunens vejbelysning udgør 25 procent af det årlige elforbrug i kommunen, derfor satses der på at udskifte til LED-pærer i løbet af 2020.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faxe når årets klimamål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faxe når årets klimamål
Faxe - 29. juni 2020 kl. 12:00
Af Nadia Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom de økonomiske regnskaber i kommunen halter, så findes der et andet regnskab hvor det går godt. Faxe Kommune kommer nemlig ud med et flot CO2-regnskab for 2019, viser en ny opgørelse over kommunens CO2-forbrug. Kommunen har nemlig formået at reducere deres samlede CO2-aftryk med hele tre procent - målet var to procent.

- Det er et fint og uproblematisk regnskab, hvor vi ligger på den pæne side, forklarer formand for teknik- og miljøudvalget Eli Jacobi Nielsen (DF).

Resultatet er bedre end i 2018, hvor reduktionen samlet set kun var på en procent.

Faxe Kommune har indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Frem til 2025 har kommunen forpligtet sig til at reducere CO2-aftrykket med to procent hvert år.

Kører mindre i tjenestebil

Det er specielt brændstof til kommunens tjenestebiler, der er årsag til det gode regnskab. Her har kommunen opgjort, at der er brugt 24 procent mindre diesel, hvilket svarer til en besparelse på hele 151.450 liter diesel og 401 tons CO2.

I opgørelsen tages der dog forbehold for, at optankningen af dieseltankene, kan ske på forskellige tidspunkter af året, og det dermed er forskelligt hvornår optankningen kommer med i opgørelsen. Kommunens medarbejdere har tilgengæld kørt mere i egen bil på arbejdet. Hele 8,5 procent mere.

Det er primært park og vej afdelingen, der bruger dieselbilerne, hvorimod kommunens benzinbiler bliver brugt af blandt andet hjemmeplejen i center for sundhed og pleje. CO2-besparelsen for brugen af benzinbiler har kun været en procent. Her mener formanden, at opgørelsen bliver lidt »tricky«.

- Det er en noget urimelig måde at opgøre det på. Hvis man ser på ældreplejen, kommer der flere ældre i kommunen, så gør det, at du skal køre mere. Det er lidt forsimplet måde at opgøre det på, at man bare skal spare to procent , forklarer han og uddyber:

- Det sjove ved borgmesteraftalen med Danmarks Naturfredningsforening og de to procent i årlig besparelse er, at sparer du ekstra meget et år, så gør du det sværere for dig selv at nå målet næste år.

Ingen spekulation i tal

Han understreger dog, at der ikke bliver spekuleret i at vente med besparelserne løbende. For på den måde at kunne opnå de lovede to procent i CO2-besparelse.

- Der bliver ikke spekuleret i den metode overhovedet ikke. Det er strøtanke om opgørelsesmetoden generelt, forklarer Eli Jacobi Nielsen (DF).

Vi vil jo alle sammen gøre en indsats, problemet er der, hvor man ikke opnår de to procent. At vi for eksempel får dårlig omtale i 2021, fordi vi overpræsterede året før, siger han.

CO2-spareplanen for 2020 er i følge rapporten, at kommunens energistyringssystemer skal optimeres, således at afkøling og varmeanlæg i kommunens bygninger justeres bedre.

Det årlige elforbrug til vejbelysning udgør omkring 25 procent af kommunens samlede elforbrug. Derfor skal lyspærer i kommunens bygninger, og vejbelysning også løbende udskiftes til mere energibesparende versioner, oplyses der i rapporten.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk