17. maj 2021
Der var fyldt Haslev Hallen og på pladerne ved Haslev Handelsstandsforenings store årlige bankospil først i oktober måned. Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Der var fyldt Haslev Hallen og på pladerne ved Haslev Handelsstandsforenings store årlige bankospil først i oktober måned. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faxe-march, jagtræv og en ny krokodilleart i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faxe-march, jagtræv og en ny krokodilleart i 2019
Faxe - 31. december 2019 kl. 13:39
Af Nikolaj Rasch Skou

Tanja Larsson indtog Christiansborg. Hen ved 400.000 besøgte Skovtårnet, og der blev fundet en ny krokodilleart i Faxe Kalkbrud. Læs mere om sidste del af 2019 her:

Med et løfte om at kæmpe for landdistrikterne indtog Tanja Larsson (S) Folketinget som fuldgyldigt medlem tirsdag den 1. oktober, efter at partifællen Henrik Sass Larsen havde sagt farvel til politik.

Få dage efter var der fyldt både i Haslev Hallen og på pladerne hos masser af glade mennesker, der deltog i Haslev Handelsstandsforenings bankospil som 10 år forinden handlende om en økonomisk håndsrækning til julebelysningen, og nu er bankospillet blevet en helt fast tradition i Haslev.

Oktober bød også på offentliggørelsen af det enestående og vigtige danekræfund, som 11-årige Mads Hyldager har gjort i Faxe Kalkbrud, hvor tanden fra en hidtil ukendt krokodilleart dukkede op på hans fossiljagt.

- Vi har længe haft mistanke om, at der levede mere end en type krokodiller i havet ved Faxe for 63 millioner år siden, men nu har vi det første håndgribelige bevis for det, sagde museumsinspektør Jesper Milan efterfølgende til avisen.

Lørdag den 5. leverede Danmarks sjoveste mand, Anders Matthesen, to udsolgte show samme aften i Kulturhuset Leopold, samtidig med at der blev festet i bayriske kjoler og lederhosen i Terslev Hallen, hvor 160 mennesker morede sig ved byens første oktoberfest.

Samme weekend indledte Faxe Ladeplads Vinterbadere sæsonen med grill og sauna på stranden ved Roklubben Viking, og der blev blæst af Faxe Blæserne ved uropførelse af Faxe Marchen, der fremover skal bære Faxe Kommune en fælles identitet.

Søndag den 6. oktober svømmede Haslev rigtig langt på »Den Store Svømmedag«. Ja, faktisk blev det til et sjællandsmesterskab med 1,73 svømmede kilometer pr. deltager.

I ugen efter var fællesskabet drivkraften i Bavneby på Bavneskolen, hvor emneuge lærte eleverne, hvordan et samfund fungerer, og hvordan det er at arbejde på en arbejdsplads.

På byrådsmødet 10. oktober fortalte Finn Hansen (S), at han havde meldt byrådet til Ankestyrelsen, fordi han i teknik- og miljøudvalget er blevet tvunget til at stemme imod sin overbevisning.

Sagen handler om, hvorvidt han og Henrik Aakast (V) skulle følge Faxe Byråds krav om, at stemme imod genansættelsen af AffaldPlus-direktøren.

Sidst i oktober fik Haslev-Faxe Jagtforening en mekanisk ræv, så jagthundene igen kan trænes til rævejagt, efter at det i 2016 blev forbudt at opdrætte levende ræve til formålet.

Foreningen modtog 44.825 fra Friluftsrådet til den mekaniske ræv.

Det viste sig, at folk i Dalby absolut ikke havde glemt 1980erne, da Dalby og Omegns Borgerforening den sidste weekend i oktober forsøgte sig med at afholde en 80er-fest, det med sikkerhed ikke er holdt for sidste gang.

Eli Jacobi Nielsen (DF) så til, da KT Jordboring undersøgte jorden under marken på Slettehavegaard den 18. september 2019. Påstanden fra naboerne var, at der lå op til 100.000 ton byggeaffald under landbrugsmulden. Siden er betragtningen reduceret til 50-60.000 ton, som fortsat ligger i jorden.

1. november indviede Lotte og Niels Skovvang den udvidelse af Slangerupgård, som de har brugt 20 år på at fuldende, så der nu er 30 værelser og plads til 100 spisende i restauranten.

10. november spillede børneteatret Spotlight tre flotte og gode forestillinger om Grevens Fejde i en nutidig fortolkning. Der var omkring 400 mennesker inde for at se Grevens Fejde.

22. november blev det offentligt kendt, at HTT får en ny og højere trampolinhal i 2020.

December var måneden, hvor der blev holdt borgermøder om Haslev Antennelaugs tab af fodboldkanalerne hos Discovery og om fremtiden for Håndværkerhøjskolens - der bliver til boliger eller måske en efterskole.

Samme måned rullede julekalenderen »Tinka og kongespillet« over skærmen med Skovtårnet som et af de bærende elementer i kongespillet.

Der har nu været hen ved 400.000 mennesker oppe i tårnet, der er blevet eksponeret i alverdens medier, så dén store drøm hos Camp Adventure og Gisselfeld Kloster er blevet vaske ægte storsællert.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk