24. marts 2019
Eli Jacobi Nielsen (DF) vil gøre det muligt at fravælge halal-certificerede fødevarer i Faxe Kommunes institutioner.
Eli Jacobi Nielsen (DF) vil gøre det muligt at fravælge halal-certificerede fødevarer i Faxe Kommunes institutioner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faxe Byråd skal diskutere halal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faxe Byråd skal diskutere halal
Faxe - 08. marts 2019 kl. 17:28
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år så foreningen »Non Halal Danmark« dagens lys med Dansk Folkeparti-medlemmet Lizette Lilleskov Laugesen fra Terslev som næstformand.

arrow Læs også: Faxe Kommune skal se på halal-tilbud

Foreningen arbejder for at få mærket halal-certificerede varer, så forbrugerne ved, om der er betalt for certificering af varen. Den diskussion har nu fundet vej til byrådet.

Dansk Folkeparti vil nemlig gerne give borgere i Faxe Kommunes institutioner muligheden for at fravælge fødevarer, der er halal-certificerede.

- Hvis folk kommer ind på et plejehjem eller en daginstitution, hvor kommunen serverer mad, vil jeg gerne have, at borgeren skal kunne fravælge halal-certificerede fødevarer, siger Steen Petersen (DF), som stillede forslaget i socialudvalget, inden det efterfølgende havnede i økonomiudvalget.

- Prisen for certifikatet bliver lagt oveni varens pris, og der er en del borgere, der ønsker ikke at finansiere et sådant religiøst formål, fortsætter han.

Her stillede Eli Jacobi Nielsen (DF) forslaget, som dog denne gang ikke specifikt nævner ordet »halal«.

»Faxe Kommune ønsker ikke gennem sine indkøb at favorisere nogen former for trosretning, og forventer at leverandører sørger for tydelig mærkning af produkter for hvilke der til religiøse og kulturelle organisationer er betalt afgifter ifm. godkendelse og certificering, for at sikre at sådanne produkter kan fravælges af kommunens borgere«, lyder det i forslaget.

Forslaget blev ikke vedtaget, men Dansk Folkeparti, Venstre og Borgerlisten ville i stedet sende sagen til såkaldt administrativ behandling i stedet.

- Vi ved, at noget tilsvarende er indført i andre kommuner, og vi vil gerne have nogle oplysninger om, hvorvidt der bliver betalt til de her ordninger. Og så er der det rent driftsmæssige i det. Vi vil gerne have administrationen til at kigge på, hvad der i realiteten kan lade sig gøre i en travl hverdag. Stiller vi krav til indkøbere, som de på ingen måde kan realisere, eller er det en opgave, som de godt kan løfte? Det må vi finde ud af, og når vi så har en bredere indsigt i området, så må vi diskutere, hvad vi vil gøre ved det, siger borgmester Ole Vive (V).

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge xxdag dato måned og i Sjællandske Næstved xxdag dato måned.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: www.sn.dk/kobeavis

arrow Debatindlæg: Halal er ikke en myte
10. marts 2019 kl. 16:56 Opdateret: kl. 17:24
arrow Danish Crown afliver halal-myter
09. marts 2019 kl. 10:09 Opdateret: kl. 17:34

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk