30. juli 2021
Faxe Boldklub inviterer ind bag hegnet til indvielsen af den nye kunstgræsbane lørdag fra klokken 9.39.Foto: Kathrine Harvey
gallery icon

Se billedserie

Faxe Boldklub inviterer ind bag hegnet til indvielsen af den nye kunstgræsbane lørdag fra klokken 9.39.Foto: Kathrine Harvey
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faxe Boldklub indvier ny kunstgræsbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faxe Boldklub indvier ny kunstgræsbane
Faxe - 19. juni 2021 kl. 07:02
Af Kathrine Harvey

Lørdag indvier Faxe Boldklub den nye kunstgræsbane.

I 2017 bragte avisen et interview med daværende formand for Faxe Boldklub, Sean Littlewood. Overskriften: Faxe Boldklub arbejder for en kunstgræsbane.

Lørdag, fire år senere, er banen en realitet og skal lægge tæppe til sin officielle indvielse.

- Det er en stor sag for mig personligt. Ikke som politiker eller Faxe-borger, men som menneske. Jeg tog ønsket med til budgetforhandlingerne i 2018 og resultatet blev, at der blev afsat penge til etablering af banen i investeringsplanen for både 2019 og 2020. Nu er resultatet her. Det glæder jeg mig helt vildt over, siger René Tuekær (Lokallisten), formand for plan- og kulturudvalget. Han er inviteret til at holde åbningstalen på den nye bane lørdag klokken 9.30, hvor andre nysgerrige og interesserede kan opleve banen selv.

Vigtig opgradering
Der er tale om en spritny 11 mands-bane og to otte-mands baner. I 2017 havde klubben fået et firma til at regne på, hvad en sådan bane ville koste. Dengang lød overslaget: tre millioner kroner. Banen er dog næsten blevet dobbelt så dyr, nemlig syv millioner kroner. Men der er fx også blevet bygget et hus til banetraktoren i samme ombæring.

- Ja, det er mange penge, men det er en bane, der kommer rigtig mange mennesker til gavn. Jeg har ærligt talt været nervøs for, at de unge mennesker ville droppe at gå til fodbold, alene fordi faciliteterne ikke lever op til tidens krav. At spille på en grusbane, hvor man accepterer, at banen nogle gange er svær at spille på, er ikke noget, man kan acceptere i dag, hvor man ved, at kunstgræsbaner, dem kan man spille på hele året uden de store udsving i kvalitet. Så jo, jeg er glad for, at det er lykkedes at få lavet den nye bane i Faxe, siger René Tuekær.

Kommer mange til gode
Flere klubber i kommunen har tidligere ytret ønske om at få kunstgræsbaner, men uden held. I dag er det kun Haslev FC, der foruden Faxe har en kunstgræsbane, og det ligger ikke i nær fremtid, at der skal komme flere. Og dog, måske.

- Aktuelt har vi ikke penge til at lave kunstgræsbaner flere steder, men vi har dialog med HFC om fornyelse af deres og deres ønske om en bane mere. Jeg glæder mig dog over, at jeg har fået at vide, at den nye bane i Faxe allerede bruges af andre af kommunens fodboldklubber: FLI , Roholte og KIK. Det var håbet, at man kunne finde en måde at dele banen på, og det lader til, at det godt kan lade sig gøre, og det er da rigtig godt, siger René Tuekær.

Faxe Boldklub byder på kaffe, kakao samt lidt morgenbrød til indvielsen af kunstgræsbanen, og arrangementet fortsætter efter indvielsestalen med hele tre DBU-medaljestævner for henholdsvis vores U7- og U8-hold. Arrangement afsluttes med sæsonens sidste kamp for Faxes seniorhold som klokken 15.00 tager imod Suså IF.

I løbet af dagen vil der også være fodbolddart-konkurrence for børnene og mulighed for at købe både fadøl, sodavand og grillede stadionpølser.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk