26. februar 2021
Lene Langkow Saaek udgav i 2020 »Satankulturen på Anholt« om farbroren Knud Langkow livslange kunstværk. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Lene Langkow Saaek udgav i 2020 »Satankulturen på Anholt« om farbroren Knud Langkow livslange kunstværk. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farbroren med Satanmønterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farbroren med Satanmønterne
Faxe - 18. januar 2021 kl. 18:23
Af Nikolaj Rasch Skou

Knud Langkows Satanmønter har skabt medieomtale længe efter hans død. Det hele begyndte tilbage i 1960erne, fortæller forfatteren Lene Langkow Saaek, der har udgivet en bog om farbrorens livsværk.

Knud og Axel Langkow sagde farvel til hinanden på Haslev Station et par dage før juleaften i 2004.

Storebror Axel kørte med toget til Næstved, og Lillebror Knud til København.

Det var sidste gang, de to brødre så hinanden. Ni dage senere drak Knud Langkow en flaske snaps og frøs ihjel ved sin elskede Vitas Andresens grav. Det var årets første selvmord, fortæller Lene Langkow Saaek i bogen »Manden bag Satankulturen på Anholt - Knuds historie«, der blev udgivet i 2020.

Axel Langkow var hendes far, og Knud Langkow var hendes farbror, der fra 1973 og helt frem til i dag har været personen bag det meget medieomtalte mysterium om Satanmønterne.

Først på Anholt

Der er fundet omkring 400 satanmønter i danske kirker og på danske museer, hvor de har været gemt i paneler og altre. Mønterne er slået i kobber og sølv med flere forskellige motiver.

Det meste kendte viser en mand med et meget højt horn i panden og fælles for alle mønterne er, at de refererer til det samme sted og tidspunkt med inskriptionen »13. MAJ 1973 ANHOLT LUCIFERS Ø«.

Der står også Civitas Diaboli, som betyder djævlen på latin, og navnene Alice Mandragora og Dunk Wokgnal er dels ypperstepræstinden ved Satankulten og Knud Langkow stavet bagfra.

Det var netop 13. maj 1973, at anholteren Etly Steenberg fandt den første Satanmønt på Anholt i det store særprægede landskab, der hedder Ørkenen.

Øens beboere fandt 13 offersteder med sorte lys og andre bizarre genstande som knoglerester, hårtotter og djævlemasker og små metalskrin. Og en syvårig dreng fandt et offersted med et skrumpehoved på en stang og en lillebitte barnesko omgivet af sorte lys.

Politiet undersøgte sagen

Ejeren af Ørkenen anmeldte sagen til politiet. Og anholterne var både forundrede og skræmte.

- Knud ønskede ikke at true nogen. Han var en meget rar mand, men han ville gerne have folk op af stolene. Der var altid en rand af humor i det han gjorde og sagde, når vi var sammen med ham, fortæller Lene Langkow Saaek, der medvirker i DR-dokumentaren »Den danske satankult« fra 2020, som netop nu genudsendes og kan streames på DR's hjemmeside.

Satansagen fra Anholt var en sensation, der også blev dækket af udenlandske medier. Og Knud Langkow, som fortsat agerede undercover, skrev og sendte mange Satanbreve til blandt andre flere kendte danske forfattere.

Den velhavende og flamboyante møntekspert og barejer, Jørgen Sømod, blev mistænkt for at være ophavsmanden til mønterne, som han samlede på og placerede på museer og kendte menneskers grave, men han var kun en copycat, fremgår det af DR-dokumentaren.

Tog til Køge Museum

270 af Satanmønter er fundet på Køge Museum, hvor der er et hemmeligt rum under gulvet.

- Det er Knud og hans elskede Vita, som har lagt dem der. Det var fordi, det var på vejen med Østbanen hjem til os i Himlingøje, hvor Knud ofte kom og besøgte os. Ham og min var far var meget tætte, og min far var med Knud rigtig mange steder for at lægger mønter, fortæller Lene Langkow Saaek.

Knud Langkow blev flere gange konfronteret med påstanden om, at det var ham, der stod bag Satanmønterne, men han skød det altid hen.

- Ja, for hvis alle vidste, hvem det var. Så var spøgen jo ikke interessant mere. Konceptet var, at der ikke var nogen, der skulle opdage det. Selv tilsidst, da Vita var død, indleverede han sine møntstempler på Nationalmuseet i sin brors navn, Ole Langkow, fortæller hun.

I DR-udsendelsen fortæller museumsinspektør Berit Christensen, at der på Køge Museum er fundet et brev og en salvekrukke, en injektionssprøjte og en sneppert, til at skære, når man tapper blod, og en blodkop som har tilhørt ypperstepræstinden Alice Mandragora.

Desuden fandt Politiken-journalisterne Camilla Stockmann og Gudrun Marie Schmidt i 2013 et spor på Køge Museum, der ledte til Christianskirken, hvor de fandt et gammelt støvet brev om nekrofili og kannibalisme, der skulle være skrevet fra forfatteren Klaus Rifbjerg, som ikke kendte noget til brevet, der naturligvis var lavet af Knud Langkow.

Arnestedet var Kludeegen

I sommeren 2018 blev der igen fundet to Satanmønter.

Denne gang helt ovre i den sydengelske by Bath i byens kirke, Bath Abbey, hvor de lå i gulvsprækkerne under kirkebænkene. Det var 25 år efter, at Knud Langkow havde været på ferie i Bath, og historien om mønterne blev bragt både i aviserne The Independent, The Guardian, New York Post og på tv-stationen Fox News.

Knud Langkows to mønter blev efterfølgende konserveret og udstillet ved siden af de romerske og middelalderlige arkæologiske fund, der dukkede frem i forbindelse med udgravninger i Bath Abbey.

- Jeg skrev bogen om Knud i 2013, og efter fundet i England, blev det tilføjet, og jeg udgav den i 2020, siger Lene Langkow Saaek og tilføjer:

- Knud startede med sine Satanting allerede i 1960erne, da han begyndte at lægge genstande ved Kludeegen nær Leestrup. Knud var bestemt ikke satanist, men han lavede altid spøg og skæmt med folk.

Kreative gener

Knud Langkow var den yngste af fire brødre. De boede på Amager, og deres far, Charles Langkow, havde en forsølvningsforretning, men det gik ned ad bakke under krisen i 1929. Så Charles Langkow begik selvmord ved tænde for gassen, da Knud var 14 år gammel.

- Han var muligvis også syg, men det betød, at Knud måtte flytte ud på et værelse som 15-årig, da han kom i lære som buntmager. Han ville gerne ville gerne have været antropolog, men der var ikke råd til at læse. Han havde ellers UG i alle fag, fortæller Lene Langkow Saaek.

Knud Langkow sejlede senere og blev kustode og telefonpasser på Nationalmuseet, hvor han var i 25 år.

En del af det, der i dag kan betragtes som et årtier langt kunstværk, er Knud Langkows udgivelse af bogen »Anholt på vrangen« fra 1983. Og Lene Langkow Saaek har arvet den skrivemaskine, som bogen og de hundredvis af opdigtede breve er skrevet på.

- Jeg har også altid elsket at tegne og skrive. Det kunne Charles Langkow også, og han kunne spille og male og havde teknisk snilde. Og min datter Sofie er smykkedesigner og socialpædagog lige som mig. De kreative gener ligger til vores familie, siger Lene Langkow Saaek, der var ansat i 26 år på Sofiendalskolen i SFO'en og som underviser i billedkunst og gymnastik i indskolingen.

- Det er derfor, jeg har skrevet børnebøger siden. Jeg er nu i gang med historien om Verdens sejeste pige, der fik cancer. Børnecancerfonden støtter udgivelsen med 15.000 kroner, fortæller forfatteren fra Haslev.

Du kan se domkumentarfilmen om Knud Langkow her:

Og du kan købe Lene Langkow Saaeks bog i Haslev Boghandel på http://www.haslevboghandel.dk eller låne den online på biblioteket ved at klikke her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis:48535836

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk