22. juni 2021
Det nye jordstykke er et »rent kanvas«, men Kåre Mørkøre Stigel Hansen og Janus Berg skal nok få lavet det lige så eventyrligt som resten af haven. Foto: Morten Chas Overgaard
gallery icon

Se billedserie

Det nye jordstykke er et »rent kanvas«, men Kåre Mørkøre Stigel Hansen og Janus Berg skal nok få lavet det lige så eventyrligt som resten af haven. Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »En køkkenhave kan sagtens være smuk«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

»En køkkenhave kan sagtens være smuk«

I Eventyrhaven på Olstrupvej i Haslev kan en køkkenhave godt være smuk, og en af målene med haven er at inspirere andre.

Faxe - 17. maj 2021 kl. 12:20
Af Morten Chas Overgaard

I december 2016 flyttede Kåre Mørkøre Stigel Hansen og Janus Berg fra hovedstaden til Olstrup ved Haslev, og med stor fokus på økologi og bæredygtighed anlagde parret en smuk køkkenhave foran huset på Olstrupvej.

Men hvor en traditionel køkkenhave egentlig bage er et stykke jord med rækker af afgrøder, greb de to eks-københavnere opgaven anderledes an.

- Da vi boede i København kørte vi meget på ture for at kigge på slotshaver rundt omkring i landet, og de arbejder jo meget med former og mønstre, så Kåre gik i gang med at tegne. Vores forhave har egentlig det bedste lys, og den er også stor nok, så vi besluttede os for at lave køkkenhaven i forhaven i stedet for at gemme den væk i den bagerste afkrog af baghaven, fortæller Janus Berg og gestikulerer ud mod køkkenhaven der står i symmetrisk udformede kasser ovenpå plænen.

Næste projekt er vagtlerne, der ligesom hønsene bliver avlet, så deres æg får en flot farve. Foto: Morten Chas Overgaard

- Vi havde egentlig ikke råd til det helt store, så brædderne blev de billigste fra trælasten, og dengang kunne man også hente jord på genbrugspladsen, så vi fik faktisk lavet det hele for 3.700 kroner, fortsætter han, inden turen går videre om på den anden side af huset, hvor der virkelig er sket noget.

Flot på billeder

Forhaven indbragte nemlig et gavekort på 15.000 kroner i en gør-det-selv-konkurrence, som Silvan afholdte, og det penge gik til et nyt drivhus. Siden da er endnu et drivhus kommet til, og på kun tre år er baghaven forvandlet til en eventyrhave, der leverer i som både køkkenhave og pyntehave, og det har folk fået øjnene op for.

- Kåre er vildt god til at tage billeder, og en dag foreslog jeg ham, at han kunne lave en profil til haven på Instagram, så han kunne lægge sine billeder ud der. Så kunne vi også bruge det til at holde styr på processen og se, hvor langt vi var kommet, og siden da er det kun gået en vej, siger Janus Berg.

I dag har Bergs Fairytale Garden næsten 18.000 følgere på Instagram, og det er da også svært at holde et interview kørende, uden at blive afbrudt af glade besøgende, der kommer forbi for at hente tomater eller blomster.

Yndlingspladsen er i sofaen, hvor parret kan se ud over hele deres baghave, som er fyldt med alt fra pyntegrønt til sunde grøntsager. Foto: Morten Chas Overgaard

Søndag er der nemlig blomstersalg, og parret sælger ligeledes ud af deres køkkenhave, ligesom Kåre Mørkøre Stigel Hansens store projekt trækker en del gæster til. Han avler nemlig høns, der lægger forskellige farvede æg, og senest er han også begyndt at avle vagtler af arten californisk celadon, der lægger helt lyseblå æg.

- Vi pønsede egentlig på at rejse til USA og hente nogle vagtler med hjem, men så fandt jeg ud af, at der allerede var en, der havde importeret nogle til Danmark, og dem fik vi heldigvis lov til at overtage, fortæller han.

Forhaven har indbragt parret et gavekort på 15.000 kroner i en Silvan-konkurrence. Foto: Morten Chas Overgaard

Kåre Mørkøre Stigel Hansen, og viser en kurv frem med æg i alverdens farver.

Smuk produktion

Da parret flyttede til Olstrup havde Kåre Mørkøre Stigel Hansens stofskiftesygdom næsten invalideret ham, og sygdommen gør, at han har rigtig svært ved at optage vitaminer og mineraler gennem sin kost. Men haven har faktisk hjulpet ham med sygdommen.

- Der er rigtig mange vitaminer, der går tabt, når maden ligger i køleskabet, men her tager vi jo råvarerne direkte fra haven og bruger dem, og når vi får gæster, vil de altid hellere have en salat, end noget, der er købt og tilberedt på grillen, griner han.

Og selvom den eventyrlige have er fuld af friske råvarer, så er den samtidig utrolig smuk, og det er helt med vilje.

Stiklingerne bliver passet indenfor, indtil de er store nok til at klare sig i haven. Foto: Morten Chas Overgaard

- Vi arbejder meget med design og stemning, og vi vil rigtig gerne vise folk, at produktion godt kan være flot. Når det er sagt, så er vores have heller ikke et glansbillede, og det er okay, at folk kan se, vi er i gang. Hvis man kigger efter i skellene, kan man sikkert finde masser af ukrudt, men det er også fint, for det kan måske være med til at fjerne noget af præstationspresset hos den yngre generation af havefolk, der måske ikke har haft 30 år til at få deres have til at stå snorlige, siger Kåre Mørkøre Stigel Hansen.

Parret har netop tilkøbt noget mere jord, der i øjeblikket ligger som et blankt kanvas, men det skal de to haveentusiaster nok få lavet om på.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk