8. maj 2021
Der findes allerede solcelleparker i Faxe Kommune, men det blev et nej tak til Joachim Moltkes planer om en solcellepark på kanp 200 hektar nord for Jomfruens Egede. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Der findes allerede solcelleparker i Faxe Kommune, men det blev et nej tak til Joachim Moltkes planer om en solcellepark på kanp 200 hektar nord for Jomfruens Egede. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter års forarbejde: Ingen solceller ved godset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter års forarbejde: Ingen solceller ved godset
Faxe - 01. maj 2021 kl. 06:21
Af Cecilie Hänsch

Erhvervsstyrelsen har nedlagt veto, og indtil der kommer en anden melding fra højere sted - det kunne være erhvervs- eller klima-ministeren - så er planerne om et solcelle-anlæg ved Jomfruens Egede vest for Faxe lagt i graven.

Det står klart efter byrådets afgørelse.

- Det er en sag, der har været diskuteret indgående og mange gange, også her i byrådet, siger borgmester Ole Vive (V).

- Sagen er egentlig ikke kompleks, men den har i hvert fald taget tid, konstererer Lokallistens René Tuekær, der er formand for plan- og kulturudvalget.

- 4. december 2020 skriver Erhvervsstyrelsen til Faxe Kommune. Her står blandt andet, at det vurderes, at det ikke er muligt at sikre det karakteristiske herregårdsmiljø, hvis der bliver bygget solceller på området, forklarer han.

- Det er jo præcis de samme argumenter, naboerne har brugt: at herregårdslandskabet og solcellerne strider imod hinanden. Og naboerne har jo ret, tilføjer han.

- På den anden side er det da en udfordring for lodsejeren, at han groft sagt ikke er herre i eget hus. Han kan ikke selv bestemme, om han vil opsætte solceller på sin jord, tilføjer René Tuekær.

Afgørelsens time

Det er efterhånden flere år siden Joachim Moltke første gang henvendte sig til Faxe Kommune med ønske om at etablere solcelle-anlæg. Dels nord for Jomfruens Egede, dels syd for Faxevej.

I løbet af årene er forslaget så blevet rettet til, så det »kun« omfatter knap 200 hektar mellem Atterup og Frenderup lige nord for Jomfruens Egede. Joachim Moltke har tidligere forklaret, at for ham er solcellerne en mellemlang afgrøde som så mange andre.

Og sådan rent miljømæssigt set, så bakkes Joachim Moltke op af Knud Erik Hansen fra socialdemokratiet:

- Sagen her viser, hvor svært det er at gennemføre grøn omstilling i stor stil. Man ville med solcelleparker slå to fluer med et smæk ved at skabe noget vedvarende energi og få braklagt nogle marker, siger Knud Erik Hansen

Joachim Moltke undrer sig over, at solceller åbenbart sætter sindene i kog, når han uden at spørge nogen om lov, kunne plante f.eks. energipil på det samme område.

Senest har han altså haft indtil flere delegationer på besøg ved Jomfruens Egede for at se på det areal, han gerne vil have solceller på. Og han har skrevet til Erhvervsminister Simon Kollerup og klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen - endnu uden at få svar.

- Jeg synes, der har været en god dialog, både med lodsejeren og med naboerne. Og vi er enige om, at vi træffer en beslutning i dag - og det synes jeg også er på tide. Det er ikke i orden at lade folk vente i evigheder på en afgørelse, siger René Tuekær.

- Derfor indstiller jeg og udvalget, at vi nedlægger lokalplanforslaget.

- Vi er også enige i, at nu kan den ikke trækkes længere. Nu må sagen stoppes her, konstaterer Knud Erik Hansen.

- Indstillingen er anbefalet i både plan- og kulturudvalget og i økonomiudvalget og besluttes nu: Planforslaget falder, summerer borgmester Ole Vive (V)

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk