2. juli 2020
Nu er der halv pris på entré til alle Østsjællands Museums udstillinger og aktiviter. 	Foto: Nadia Pedersen
Nu er der halv pris på entré til alle Østsjællands Museums udstillinger og aktiviter. Foto: Nadia Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktøren jubler: Halv pris på museet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktøren jubler: Halv pris på museet

Resten af sommeren koster det kun det halve at tage på Østsjællands Museum.

Faxe - 27. juni 2020 kl. 09:00
Af Nadia Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Du må godt skrive, at direktøren ikke kan få armene ned, udbryder museumsdirektør for Østsjællands Museum, Peter Gravlund Nielsen, da vi taler i telefon sammen.

Som konsekvens af Folketingets store sommerpakke, der blev vedtaget den 19. juni, hvor der bliver sparket 700 millioner til kulturen ud i samfundet, er det nu blevet muligt for Østsjællands Museum at tilbyde halv pris på alle billetter til museets aktiviteter allerede fra på lørdag af.

Det gælder alle udstillinger, herunder adgang til udstillingen på Geomuseum Faxe »Dinoliv«, Koldkrigsmuseum Stevnsfort, men ikke mindst de populære fossiljagter.

- Det er alle vores entréer og guidede ture, der koster det halve. Så hvis du besøger os i morgen koster det 90 kroner, men besøger du os fra på lørdag af koster det kun 45 kroner at tage på Geomueum Faxe, fortæller Peter Gravlund Nielsen.

Museet får refunderet resten af billetprisen af staten som led i sommerpakken.

- Det er edderbankme en god nyhed for alle, der bor på Sjælland. Det skal kompensere for det tab museet har haft i forbindelse med nedlukningen.

Han fortæller, at han og medarbejderstaben i dag har arbejdet hårdt på at få styr på de praktiske sager inden på lørdag.

- Vi har løbet rundt som sindssyge, for at få tingene til at lykkedes. Vores kasseapparat skal blandt andet indstilles til at en billet koster det halve, siger han og udbryder igen:

- Det er en af de bedste nyheder, vi har fået længe

Sommerrabatten på Østsjællands Museum løber indtil 9. august.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk