26. maj 2018
Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det gælder om at tømme hovedet hvis du vil ramme skiven i krydset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gælder om at tømme hovedet hvis du vil ramme skiven i krydset
Opdateret 20. januar 2018 kl. 18:34
Faxe - 20. januar 2018 kl. 17:31
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er kun 15 meter fra skytternes plads og til skydeskiven i den anden ende af skydebanen under sportshallen på Præstøvej i Faxe.

Alligevel kan de interessante, sorte ringe være ganske svære at få øje på.

- Og sidder hullet i den tynde streg, så er det pludselig en 9'er og ikke en 10'er, forklarer Jacob Nielsen.

Han er taget med fire skytte-kammerater fra Stege Nordre Skyttekreds til Faxe lørdag over frokost. Han dyster selv i luftriffel i den klasse, der hedder voksen stilling 2, mens klubfællen René Møller deltager i 22-kaliber riffel.

- Jeg håber at skyde 185 ud af de 200 mulige. Men det afhænger meget af dagen, siger Jacob Nielsen.

Formand Ole Højbjerg kan ikke huske, hvor mange år, Faxe Riffelstævne har eksisteret.

- Nok i omegnen af 15 år i det format, vi kører efter nu. Tidligere havde vi også riffelstævne, men det var ligesom en intern turnering. Da internettet for alvor kom, blev det lettere at invitere skytter fra andre foreninger - og lettere at melde til og senere se resultaterne, siger Ole Højbjerg.

Faxe Riffelstævne løber over både torsdag, lørdag og søndag. Så selvom man er dagens bedste skytte i sin klasse, så kan meget nå at ændre sig efterhånden som flere skytter kommer til.

Lørdag aften havde BK1-skytten Chris Olsen fra Stege Nordre Skyttekreds ubetinget bedste score med 400 point ud af 400 mulige - heraf 24 såkaldt kryds-ti'ere. altså skud, der sidder lige præcis i centrum.

Jacob Nielsen og René Møller satser på at deres egne resultater bliver bedre i søndagens konkurrence i Tingsted på Falster end ved lørdagens deltagelse i Faxe.

- Det er faktisk bedst, hvis man kan få tunnelsyn og bare slå ørene fra. Det gælder om at tømme hovedet, så du kun tænker på det skud, du er i gang med lige nu, siger René Møller.

De endelige resultater fra Faxe riffelstævne kan findes på Faxe Skytteforenings hjemmeside.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Sjællandske Næstved, Dagbladet Køge og Dagbladet Ringsted mandag 22. januar.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk