15. november 2019
Vanillekranseoverflytning kræver koncentration.  		Foto: Helle Reumert
gallery icon

Se billedserie

Vanillekranseoverflytning kræver koncentration. Foto: Helle Reumert
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er krummer i Mænd og Kræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er krummer i Mænd og Kræft
Faxe - 06. november 2019 kl. 11:35
Af Eddie van Lüthje
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var duft af julebag og summen af glade mennesker, da foreningen Mænd og Kræft holdt snigpremiere på julekagebage aften hos Karise-bageren, Michael Nielsen.

- Det er vigtigt at kunne mødes til et afslappet samvær, og det her er så vores første julekagebage kursus i år, siger Jan Skjelmose fra foreningen.

Deltagerne kom fra Faxe Ladeplads til Haslev og fra Vemmetofte til Karise, ja, stort set fra alle kommunens hjørner.

Bagermester Michael havde sørget for, at der var dej og bageplader til 16 personer, og så var det bare med at gå i gang.

Der blev lavet i kilovis af specier, vanillekranse, kokospleskner og brunkager inden alle 64 bageplader var fyldt og sendt i ovnen.

De færdige resultater blev prøvesmagt og kom i fine konditoræsker, inden de mange bagerlærlinge kunne køre resultaterne hjem til egne køkkener.

- Vi har endnu et julekagekursus hos Karise-bageren tirsdag den 19. november, og der er plads til to julebagere mere, siger Jan Skjelmose.

- Det er en ret flot gestus af Michael Nielsen, som har masser at se til, men alligevel overskud til at give en social hånd til de aktive julebagere, tilføjer han.

Der er også et par enkelte pladser ledige på foreningens sund mad kurser på Hylleholt Skole 7. og 21. november.

Man skal bare ringe til Jan Skjelmose på telefon 40 73 85 10. Det er gratis for medlemmer af Mænd og Kræft at deltage i alle foreningens arrangementer, et medlemsskab koster 150 kroner om året.

Det er dog ikke kun mad-og kagekurser Mænd og Kræft ekscellerer i. I november skal de besøge politistationen i Køge, men der er alt overtegnet.

- Og så var vi på en fantastik fisketur med en kutter, hvor alle fik torsk eller makrel med hjem, siger Jan Skjelmose.

Foreningen har generalforsamling og med nytårshyggefrokost 29. december, som også er gratis for alle medlemmer.

Mænd og Kræft blev stiftet for fem år siden og har i dag små 50 medlemmer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk