7. august 2020
Ruten er delt op i fem etaper, og løber fra Næstved til Præstø, videre til Rødvig over Klippinge, inden den på vej tilbage til Næstved rammer området omkring Haslev ved Gisselfeld.Illustration: SydkystDanmark
gallery icon

Se billedserie

Ruten er delt op i fem etaper, og løber fra Næstved til Præstø, videre til Rødvig over Klippinge, inden den på vej tilbage til Næstved rammer området omkring Haslev ved Gisselfeld.Illustration: SydkystDanmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Deluxe-rute for cykelturister går gennem Sydsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Deluxe-rute for cykelturister går gennem Sydsjælland
Faxe - 12. juli 2020 kl. 16:44
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en tid, hvor det kan være noget usikkert at planlægge udenlandsrejser, er cykelturisme en af de ting, der virkelig kan gøre sommeren oplevelsesrig. Derfor har turismeforeningen Destination SydkystDanmark netop offentliggjort fire forslag til cykelruter i det sydsjællandske med masser af oplevelser og seværdigheder.

De fire ruter er »Eventyr-ruten«, »Klint til Klint-ruten«, »SydkystDanmark-ruten« og »Deluxe-ruten«, og sidstnævnte har en lang etape gennem Faxe Kommune. Ruterne er inddelt i etaper og Destination SydkystDanmark beskriver selv Deluxe-ruten som »160 kilometer, der bringer dig forbi SydkystDanmarks mest eksklusive overnatningssteder og restauranter, hvor der er kræset lidt ekstra for detaljerne«.

Turismeforeningen foreslår stop ved for eksempel Gisselfeld Kloster, Orangeriet paradehuset i slotsparken og Camp Adventure. Der bliver også nævnt muligheden for at overnatte på Hesede Hovedgård eller Edelsminde B&B, samt besøg hos brugskunstbutikken Veras Verden, Nielstrup KaffeLaug, Villa Gallina, Rønnede Kro og selvfølgelig Skovtårnet.

Noget for enhver bagdel
Udover Faxe Kommune går de forskellige ruter igennem landskabet i både Næstved, Stevns og Vordingborg, og dermed er der ifølge Destination SydkystDanmark noget for enhver bagdel, og masser af oplevelser, der kan trække nysgerrige cykelturister til.

- Vi vil gerne gøre det endnu lettere for cykelturisterne at få planlagt deres cykelferie her i destinationen, og med de fire nye turforslag holder vi gæsterne endnu mere i hånden, fortæller Heidi Larsen, netværks- og forretningsudviklingschef i Destination SydkystDanmark.

Det er dog ikke kun cykelturister fra udladet og andre dele af Danmark, der kan få glæde af ruterne, for ifølge Heidi Larsen kan de nye forslag sagtens bruges af lokale, der savner inspiration til at opdage nye sider af lokalområdet.

- Coronakrisen har fået danskerne til i endnu højere grad at bruge naturen. Vi vil gerne gøre vores for at underbygge den trend, så endnu flere får øjnene op for de oplevelser, der venter på en cykelferie, siger hun.

Turforslagene er sammensat med udgangspunkt i flagskibsruterne N8 Østersøruten og N9 København-Berlin-ruten, og de er så kombineret med elementer fra de regionale ruter og destinationens panoramaruter.

Hvis en cykelferie rundt på Sydsjælland er noget, der frister, kan ruterne findes på www.sydkystdanmark.dk, hvor man samtidig kan klikke sig ind og læse meget mere om de forskellige seværdigheder, oplevelser, spisemuligheder og overnatningssteder, der ligger langs de forskellige ruter.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk