27. november 2020
Dansk Outlet har haft et fantastisk første år, og det fejrer de torsdag den 24. september. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Dansk Outlet har haft et fantastisk første år, og det fejrer de torsdag den 24. september. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk Outlet fejrer et års succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Outlet fejrer et års succes
Faxe - 22. september 2020 kl. 11:08
Af Morten Chas Overgaard

For et år siden åbnede Dansk Outlet i Haslev for første gang dørene for forventningsfulde kunder.

Da Dansk Outlet i Haslev åbnede den 21. september 2019 med en åbningsweekend, der satte rekord for koncernen, troede indehaver Ole Nielsen ikke, at der blot ville gå seks måneder, før detailbutikker landet over måtte lukke på regeringens opfordring. Det blev ikke desto mindre det scenarie der udspillede sig for den unge tøjbutik.

Trods de ekstra udfordringer har Haslev-butikken dog klaret sig over al forventning og medarbejderne i butikken er blevet blæst bagover af den velkomst og opbakning, de har fået af Haslev og omegn.

- Vi fik en helt forrygende modtagelse i Haslev, både af folk i byen, men også hele omegnen, og det kom faktisk helt bag på os at interessen ville blive så stor. Godt nok ved vi, hvad vi står for, men at tilsøgningen til os både i åbningsweekenden og den efterfølgende tid blev så stor, havde vi ikke regnet med. Og det har vist sig at fortsætte, hvor vi udover daglige besøg fra hele Midt- og Sydsjælland også får besøg af flere og flere kunder fra det storkøbenhavnske, lyder det fra indehaver af Dansk Outlet Haslev, Ole Nielsen.

Et år med omvæltninger
Første år med en helt ny butik er altid en omvæltning, men oven i de almindelige udfordringer, erfaringer og sejre har Haslev-butikkens første leveår budt på en verden vendt på hovedet af en pandemi. De positive tilkendegivelser, der i løbet af de første måneder strømmede ind fra kunderne, gjorde det imidlertid muligt at holde hovedet højt i en svær situation, og de midtsjællandske kunder behøver ikke bekymre sig om, at butikken bliver en døgnflue.

- Corona har været både en uventet og uvelkommen gæst for os allesammen. Og idet vi ikke havde eksisteret i særlig lang tid, da den indfandt sig, var det da også med nogen nervøsitet og usikkerhed om, hvad det ville betyde for butikken både på kort og lang sigt. Som for mange andre erhvervsdrivende gjorde den første tid ondt, men vi er kommet stærkt tilbage, i høj grad takket været mit fantastiske personale, og vi ser fremad med et uændret optimistisk syn, fortæller Ole Nielsen, og fortsætter:

- Derfor betyder det også endnu mere for mig, at vi kan få lov at fejre vores kunder, personalet og vores succes. Så det gør vi på behørig vis til vores fødselsdag med masser af skarpe tilbud og priser helt i bund fra 1 krone. Fejringen kommer til at stå på fra torsdag og resten af ugen, og der sniger sig nok også et par konkurrencer ind, afslører Ole Nielsen.

Fejringen skydes i gang torsdag den 24. september klokken 10 i Dansk Outlets butik på Lysholm Allé 5A og varer ugen ud med udvidet åbning til kl. 21.00 fredag på Kulturnatten i Haslev.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk