14. april 2021
Du kan opleve Dan Laursen og hans gode, bløde tenorstemme på TV2 i aften fra klokken 20, når han synger live fra X Factor-scenen. Foto: Lasse Lagoni / TV 2
gallery icon

Se billedserie

Du kan opleve Dan Laursen og hans gode, bløde tenorstemme på TV2 i aften fra klokken 20, når han synger live fra X Factor-scenen. Foto: Lasse Lagoni / TV 2
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dan fra Haslev synger live i aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dan fra Haslev synger live i aften
Faxe - 26. februar 2021 kl. 12:33
Af Nikolaj Rasch Skou

Dan Laursen fra Haslev står på livescenen i aften i X Factor for at vise, hvem han i virkeligheden er.

- Jeg har taget orlov for at få det til at hænge sammen, fortæller 36-årige Dan Laursen i telefonen fra sin coronaboble på det hotel, hvor han og de andre X Factor-deltagere nu i halvanden måned har været indkvarteret.

Det er jobbet som IT-konsulent hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der for en stund er lagt på hylden, imens han gør sig klar til sit første liveshow, der sendes i aften fra klokken 20 på TV2.

Han har tidligere imponeret dommerne med at synge Rasmus Seebachs »Den jeg er« og »The One« af Kodaline, der blev leveret med flødekaramelstemme, som han selv formulerede det fra scenen.

- Ja, det var et lidt uheldigt udtryk, jeg brugte der. Passioneret, siger jeg nu i stedet for. Det er nok lidt et skjold, at jeg taler til publikum, imens jeg synger. Jeg har jo aldrig før optrådt for en million danskere, siger han på sin syngende fynske dialekt, der kommer af, at han et år gammel flyttede fra den københavnske vestegn til Fyn, hvor han voksede op og spillede skoleteater.

En trænet sangstemme

Han fik hovedrollen som Jim Hawkins i Skatteøen, sang i kirkekor, og da han som 17-årig arvede sin onkels guitar, lærte han at spille på den og begyndte at skrive sine egne sange.

- De ligger stadig i skuffen. Jeg har kun sunget covernumre, når jeg har optrådt med mit bandt i private sammenhænge, siger Dan Laursen, imens der bliver varmet op på et klaver i baggrunden. Det er torsdag eftermiddag, og han skal til at forberede sig på sin liveoptræden.

- Det bliver med en sang, som måske vil give folk et lidt bedre billede af, hvem jeg er. Jeg vil vise lidt mere af mig selv og de ting, jeg kan. Måske bliver det min sidste optræden, men jeg vil kæmpe for at gå hele vejen. Jeg er langt den ældste deltager, men jeg vil vise, at det aldrig er for sent at følge sin drøm og gøre noget ved den. Jeg har en intention om at blive professionel musiker, og det handler om, at man leverer hver eneste gang, siger Dan Laursen, der meldte sig til X Factor efter et lille skub derhjemmefra:

- Maria sagde, gør det dog, og det har bragt mig hertil, hvor jeg er i dag. Med en fanatisk opbakning fra Martin Jensen, der er den superdygtige coach, som har set mit potentiale i hele processen. Takket være ham er jeg blevet meget bedre til at lægge mine følelser i musikken, siger Dan Laursen.

Og kæresten Maria, som bragte ham til Købehavn og senere Haslev, deres toårige datter Rosa, newfoundlænderen og den dansk-svensk gårdhund vil helt sikkert elske at høre hans smukke tenorstemme, når der synges live fra klokken 20.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk