20. oktober 2019
Der var ikke tale om blot et par centimeter sne. Men om så meget sne, at det føltes som at køre inde i en tunnel, hvis man da formastede sig på vejene de allersidste dage af 1978. Foto: Bendt Hansen
gallery icon

Se billedserie

Der var ikke tale om blot et par centimeter sne. Men om så meget sne, at det føltes som at køre inde i en tunnel, hvis man da formastede sig på vejene de allersidste dage af 1978. Foto: Bendt Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Da 150 tyskere strandede i Dalby: I den store snestorm hjalp alle hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da 150 tyskere strandede i Dalby: I den store snestorm hjalp alle hinanden
Faxe - 29. december 2018 kl. 13:47
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I disse dage er det præcis 40 år siden en massiv snestorm holdt Danmark og i særdeleshed Sydsjælland, Lolland og Falster i et jerngreb. Og flere hundrede bilister strandede ved Dalby og blev indlogeret i Dalbyhallen.

arrow Læs også: Hans kommer til at savne eleverne - og motionen

Vi har været i arkivet, og her fandt vi en 10 år gammel artikel, der første gang blev bragt i Dagbladet Køge og Dagbladet Ringsted 30. december 2008; derfor angives i teksten »for 30 år siden«. God læselyst.

Det begyndte som en bøn om en lille assistance. Lidt hjælp i hallen. Men det kom til at vare det meste af en uge. En uge, hvor Bendt og Karen Margrethe Hansen sammen med 18-20 andre brugte de fleste af døgnets timer på at hjælpe alle dem, der var strandet i Dalby.

I nutidens ører lyder det måske som indledningen til et fristil. Men der er tale om den skinbarlige virkelighed, der fandt sted for præcis 30 år siden.

Dengang motorvejen sluttede ved Ulse, og stort set al trafik sydpå 29. december blev dirigeret til den netop opførte Dalbyhal.

Meterhøje snedriver
- Sneen lagde sig i meterhøje driver, og folk strandede simpelthen i deres biler. De sad fast i driverne, fortæller Bendt Hansen.

Han har netop holdt foredrag om oplevelserne for 30 år siden. Og det har fået minderne op til overfladen.

- I løbet af dagene kom der flere og flere til os i hallen - efterhånden som de blev reddet ud fra deres biler. De var trætte, forfrosne og sultne.

Det var nu ikke fordi Dalbyhallen var fyldt til randen med mad. Men det blev på magisk vis skaffet udefra.

Hjælp fra alle sider
- Hovedbanens restaurant sponserede smørrebrød, som blev fragtet herned med både tog, bæltekøretøj og slæder. En bager i Køge gav brød, folk fra Dalby kom med det, de lige havde i overskud. Alle hjalp, fortæller Bendt Hansen.

Mens han og Karen Margrethe sørgede for de flere hundrede strandede i hallen, boede et tysk ægtepar i parrets hus.

- Manden havde sukkersyge og havde brug for ro - og når de var i vores hus, så var der jo nogle til at kigge efter børnene mens vi var i hallen, siger Bendt Hansen.

Venskaber
Han var dengang tysklærer på Bavneskolen, og det var nok en af de vægtigste grunde til at netop han blev bedt om at hjælpe på et tidligt tidspunkt.

- Langt de fleste af de strandede var tyskere, der var på vej hjem fra juleferie. Så med mit tysk-kendskab kunne vi komme over nogle af de sproglige barrierer.

Det var nemlig for en dels vedkommende sproglige misforståelser, der i det hele taget havde fået tyskerne til at fortsætte sydpå ad motorvejen i snestormen. De forstod simpelthen ikke, at politiet forsøgte at få dem til at blive i Helsingør ved færgen.

- Men når jeg så kigger tilbage, så tænker jeg, at det var utroligt, at vi præsterede det, vi gjorde. Vi sørgede for mad og ly og varme til alle disse mennesker. Det skabte et virkelig stærkt sammenhold - og vi er stadig på julekort med de tyskere, der boede hos os. Tænk sig, alle de år senere.

I 1978 kunne man ikke lige sende en sms til familien og fortælle, at man var et par timer forsinket. Man kunne heller ikke lige logge på hotmail eller facebook og ad den vej holde kontakt med venner eller familie - eller for den sags skylde holde sig orienteret om omverdenen over internettet.

- Vi lyttede for det meste til regional-radioen, og så havde vi én telefon, som de strandede fik lov til at bruge, så de kunne ringe hjem for at fortælle, hvor de var, fortæller Bendt Hansen.

Og der var noget at holde styr på med flere hundrede strandede i Dalbyhallen.

Foruden mad og varme, havde nogle af de strandede også brug for at finde familie-medlemmer, som de var blevet væk fra.

- En seks-årig dreng var blevet væk fra sin far, og i et helt døgn vidste vi ikke, hvor han var.

- I det hele taget var der mange af den slags skæbner. Nogle var syge, og havde akut brug for medicin.

Og da stormen var overstået, de strandede kommet hjem, og Dalbyhallen ryddet, så blev de frivillige fra Dalby fejret med en fest på Terslev Kro.

arrow Kirsebærhuset fredes - for nu
13. april 2019 kl. 13:33 Opdateret: kl. 13:33
arrow De har knækket koden: eleverne dropper fravær
19. februar 2019 kl. 14:00 Opdateret: kl. 14:00
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk