23. juni 2021
Frihedskæmperen, kaptajn Carl Johan Bruhn, døde ikke forgæves, da han kastede sig ud med faldskærm over Torpeskoven øst for Haslev natten til den 28. december 1941. Det er næsten 80 år siden, men mindet om modstandskampen under 2. Verdenskrig lever fortsat. 48 mennesker, inklusiv Hjemmeværnets chef, generalmajor Jens H. Garly, var tirsdag aften samlet ved Carl Johan Bruhns mindesten. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Frihedskæmperen, kaptajn Carl Johan Bruhn, døde ikke forgæves, da han kastede sig ud med faldskærm over Torpeskoven øst for Haslev natten til den 28. december 1941. Det er næsten 80 år siden, men mindet om modstandskampen under 2. Verdenskrig lever fortsat. 48 mennesker, inklusiv Hjemmeværnets chef, generalmajor Jens H. Garly, var tirsdag aften samlet ved Carl Johan Bruhns mindesten. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Carl Johan Bruhn døde for friheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Carl Johan Bruhn døde for friheden
Faxe - 05. maj 2021 kl. 13:58
Af Nikolaj Rasch Skou

Hjemmeværnets general og kompagniet i Faxe markerede befrielsesaftenen ved Carl Johan Bruhns mindesten.

Motorlarmen fra flyet over trætoppene fik både soldater og civile til at løfte blikket, og man fik den tanke, at det måtte være en del af ceremonien omkring Hjemmeværnets kransenedlæggelse ved mindestenen for den 37-årige læge og forstkandidat, Carl Johan Bruhn.

Han døde i Torpeskoven 28. december 1941, da han klokken tre om natten kastede sig ud fra det engelske fly, som fragtede ham og Mogens Hammer hjem til Danmark, hvor de skulle indlede den organiserede frihedskamp.

Det viste sig, at udløserlinen til C. J. Bruhns faldskærm ikke havde været fastgjort til flyet, og han styrtede derfor til jorden med en tung radiosender, der skulle have været et helt centralt kommunikationsmiddel mellem Danmark og England.

Mogens Hammer kom ned, som han skulle, og han måtte »skære Bruhns støvler op for at få fat i de penge, som lå gemt deri. Efter at have overstået det makabre job begav han sig rådvild og fortumlet ad jernbanen til Haslev Station«, skriver historikeren Knud J. V. Jespersen i bogen »Med hjælp fra England«.

Meddelelsen om Carl Johan Bruhns tragiske død blev videregivet til London som en kodet meddelelse i et nyhedstelegram, der refererede til en annonce i Dagbladet Politiken med ordlyden:

»En grøn Dametaske, hvor Laasen mangler, tabt Vesterbrogade-Gyldenløvesgade. Dusør.«

Mogens Hammer opsøgte Herman Dedichen, der var medejer af Politiken og en del af den antinazistiske kreds. Og hans søn, Georg Dedichen, var for først gang tilstede ved mindestenen i går i Torpeskoven. Men han var kun en stor dreng på 12 år, da hans far døde i 1958.

- Jeg var for ung. Han fortalte mig ikke noget om det, der skete dengang, siger Georg Dedichen til avisen.

Tyskerne tog gården

Evind Jensen, født i 1937, husker derimod tydeligt krigsårene:

- Vi boede ved Nysted på Lolland. Den dag tyskerne kom vandrende, sagde en af mine ældre brødre: Giv mig et gevær! Nej, det får I ikke, svarede min far. Og så måtte vi flygte fra hus og hjem. Vi var lige i skudlinjen, for danskerne lå klar, men så kom der en melding om, at kampen skulle stoppes, fortæller Evind Jensen, der er den yngste af ni søskende.

- Tyskerne tog hele vores gård, far havde kun lige plads til sine heste, og vi måtte resten af krigen bo i et lille hus ved siden af. De var et kompagni på 100 mand med både HIPO og Gestapo. De var fredelige og rolige, lige indtil modstanden kom, siger Evind Jensen, der tirsdag modtog sit 50 års mærke som hjemmeværnsmand.

Han bor nu i Haslev og har været på Bregentved Gods i 25 år som altmuligmand i landbrugets værksted.

- Hvad betyder det for dig at komme her ved C. J. Bruhns sten?

- Efterhånden siger det mere, når man ser på, hvad der sker ude omkring i verden, hvor der er krig, svarer Evind Jensen, der stod sin første fanevagt ved mindestenen i Torpeskoven i 1972.

Kaj Dahl fra Hjerteforeningen deltog også. Han er tidligere lokal kompagnichef og har været medlem af Hjemmeværnet siden 1968.

- Dengang havde vi også Dalby-Karise og Dalby-Rønnede Hjemmeværnskompagni. Det var dengang, der var folk til, konstaterer Kaj Dahl, som i går stod for uddelingen af små hvide juletræslys, som desværre ikke kunne tændes i den kraftige, kolde blæst.

En af dem, som stod og frøs tæt på Carl Johan Bruhns sten, var 81-årige Lisbeth Hald (født Bruhn, red), der var bare to år gammel, da hendes onkel styrede i døden.

- Jeg har desværre ikke kendt ham. Han var den yngste bror, men han nåede en hel masse i sit liv som læge og forstmand på Bregentved Gods og modstandsmand. Han har altid betydet meget i vores familie, siger Lisbeth Hald, der havde taget køreturen fra Helsingør sammen men sin datter og svigersønnen, der er meget interesseret i det, der skete den nat i 1941.

Et vigtigt værn

Efter musikkorpsets march ned mod mindestenen gav chefen for Hjemmeværnskompagni Faxe, kaptajn Bent Simonsen, ordet til Hjemmeværnets øverste chef, generalmajor Jens H. Garly:

- Kaptajn Bruhn fik til opgave at planlægge og udføre den første nedkastning af danske Special Operations Executive-agenter på tysk besat jord i Danmark. Bruhns død er blot én af mange ulykkelige danske skæbner i de fem år besættelsen varede. Men det er også Bruhns kortvarige engagement for SOE og hans tragiske endeligt, der repræsenterer en pionerindsats i den danske modstandsbevægelses historie. En historie som bygger på mænd og kvinder, som udviste vilje og mod til, at indgå i væbnet kamp imod en fremmed besættelsesmagt - uanset hvad prisen måtte være. Ære være kaptajn Bruhns minde, sagde generalen og satte fokus de sikkerhedsindsatser som Hjemmeværnet har løst og fortsat løser:

- Danmark kæmper imod, en verdensomspændende pandemi. Hjemmeværnet har her leveret mere end 100.000 timer til støtte for samfundet. Hjemmeværnet er født ud af modstandsbevægelsen tilbage i 1949. Vi kan i dag være stolte og taknemmelig over for alle de mennesker, der tog del i modstandskampen og bidrog til, at Danmark for 76 år siden atter kunne erklæres frit. Vi skal takke alle de mennesker, der efter krigen og frem til i dag har stillet op, og stadig stiller op, frivilligt, rede til at kæmpe for Danmarks - din og min frihed. Det kalder på stor respekt, mange tak, sagde Jens H. Garly.

- Ånden fra modstandsbevægelsen lever stadig i Hjemmeværnet, og grundlaget er stadig den frivillige militære beredskabsorganisation, sagde Jens H. Garly, der heller ikke vidste, at et privat fly ville overflyve mindestenen tirsdag aften.

Men det skete, og det virkeliggjorde forestillingen om, hvordan det kunne have lydt, da det ombyggede tomotorers bombefly af typen Whitley Mark V fløj over det sydlige Sjælland natten til den 28. december 1941.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk