22. juni 2018
Lars Folmann har tabt sagen mod Faxe Kommune.Foto: Cecilie Hänsch
Lars Folmann har tabt sagen mod Faxe Kommune.Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådspolitiker taber sag om rensning af spildevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådspolitiker taber sag om rensning af spildevand
Opdateret 07. marts 2018 kl. 12:51
Faxe - 07. marts 2018 kl. 12:45
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en ærgerlig Lars Folmann, der nu sidder med dommen i den sag, han har anlagt mod Faxe Kommune. Lars Folmann, der sidder i byrådet for Dansk Folkeparti har nemlig tabt sagen om, hvorvidt han skal følge kommunens påbud og rense sit spildevand.

Han mener nemlig ikke, at hans spildevand ender i Stenkildebækken, men dommer i sagen, Lene Sigvardt, lagde vægt på kommunens påstand om, at udledning af spildevand fra ikke-kloakerede ejendomme som for eksempel Lars Folmanns er skyld i, at Stenkildebækken ikke lever op til målsætningen for vandkvaliteten.

Ifølge Lars Folmann har miljøstyrelsen foretaget målinger, som ikke påviser, at forurening i Stenkildebækken kommer fra hans ejendom, men de målinger var ikke en del af dommens afgørelse, selvom de ifølge Folmann blev fremlagt i retten.

- Miljøstyrelsen har selv foretaget feltprøver i Stenbækken, men retten lægger åbenbart mere vægt på en modelberegning, end de faktiske målinger, siger Lars Folmann.

Ikke med på råd
Dommen lagde også vægt på en forklaring fra kommunens medarbejder Poul Jensen, der har foretaget en inspektion i området omkring Lars Folmanns adresse, men Lars Folmann forstår ikke, hvorfor inspektionen har fundet sted, uden at han er blevet informeret.

- Jeg er meget uforstående overfor, at dommeren lægger vægt på, at kommunen har klarlagt mine afløbsforhold, når det er sket uden min medvirken. Jeg mener ikke at de forhold, som kommunen beskriver, passer med terrænet, og det havde da været nemmere at besigtige forholdene sammen med mig. Men dommeren mener altså, at kommunens udsagn er nok, siger Lars Folmann.

Ifølge dommen skal Lars Folmann nu forbedre rensningen af sit spildevand inden 2020, og derudover skal han betale sagsomkostningerne, der løber op i 25.000 kroner, men han vil tale med sin advokat, og planen er at anke dommen.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge onsdag den 7. marts og i Sjællandske Næstved torsdag den 8. marts.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk