18. februar 2020
Fra indgangen til Østdansk Landboforening har beskueren fuldt udsyn til billedhuggerens tanke med værket.

Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Fra indgangen til Østdansk Landboforening har beskueren fuldt udsyn til billedhuggerens tanke med værket. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brydning i granit taler til fantasien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brydning i granit taler til fantasien
Faxe - 17. januar 2020 kl. 16:00
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 25 års opsparing har Østdansk Landboforening endelig fået et kunstværk. Det er højt, kraftfuldt og udfordrer fantasien.

10 tons tung granitsten fra Dovrefjeldet i Norge rækker flere meter op over pladsen foran Østdansk Landboforening. Men hvad forestiller det?

Det skulle eftersigende være en plov, der vender jorden. Et skib, hvor forstævnen bryder de tunge skiferplader, eller noget helt tredje. For i følge billedhuggeren, Claus Ørntoft, er det op til den enkelte beskuer at bestemme, hvad værket Brydning skal forestille.

- I skal bare tage det ind, I må ikke stå og lede efter en logik. Kunst er ligesom musik - man spørger ikke, hvad musikken forestiller sig, man hører det bare og tager det ind. Og jeg kunne også være så abstrakt og sige, at det her bare er en tone, som I skal høre, siger kunstneren.

Spinket og sparet

Da Østdansk Landbrugscenter blev bygget i 1995, blev der allerede dengang afsat plads til et kunstværk - og i 1997 blev de første penge lagt til side.

Det fortæller bestyrelsesformanden af Østdansk Landboforening, Jørgen Petersen, da kunstværket Brydning bliver indviet med trompetmusik og stort fremmøde.

- Filosofien var, at der ej var begrænsninger - heller ikke økonomiske, men at kunsten skulle have frit spil. Vi ansøgte mange store fonde, og det gav intet resultat, og vi måtte opgive det første store projekt. Vi bad derfor Claus Ørntoft om at komme med et forslag til 1 million og 20.000 kroner, siger Jørgen Petersen.

Millionen kom fra Stevns Landboforenings Fond og de 20.000 kroner kom fra Andelsforeningens Humanitære og Kulturelle Fond.

Og endelig, 25 år senere, har Østdansk Landboforening nu fået deres ønskede kunstværk.

- Værket er et rigtig godt billede af, hvad vi bønder lever af - kraften og energien fra jorden. Den jord vi har levet af i generationer, den jord vi hele tiden er bevidste om skal bevares i en frugtbarhed, siger Jørgen Petersen.

Skifer på fjeldet

Da billedhuggeren Claus Ørntoft skulle udvikle idéen til foreningens værk, kom den tilfældigt til ham i forbindelse med et job i Norge.

- Der var et skiferbrud på højfjeldet, som jeg stødte på. Jeg kunne se, at man kunne bryde nogle meget store skiferplader, som buede - det var helt vildt, at der var en bevægelse i fjeldet og i virkeligheden på havbunden, siger han.

Claus Ørntoft var så fascineret af skiferen, at det blev grundidéen til Brydning, hvilket er tydeligt i værket. Han ringede straks til Jørgen Petersen fra Fjeldet, som heldigvis med på idéen, fortæller Claus Ørntoft.

Men udover skiferen skulle kunstværket have en form og sættes i kontekst med Østdansk Landboforening.

- Det arkitektoniske var et stærkt udgangspunkt. Jeg har altid arbejdet stedbestemt, så tingene forholder sig til stedet og indgår arkitektonisk. Jørgen og jeg er vilde med akser, så jeg trak en akse ud, så man får et kast ud over landskabet, siger Claus Ørntoft.

Og når man står og kigger på kunstværket, så kaster det sig rigtigt nok udover marken i baggrunden og trækker en akse efter sig. Men hvad det helt præcist forestiller, må I læsere selv vurdere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk