29. oktober 2020
Borgmester Ole Vive (V) Arkivfoto
Borgmester Ole Vive (V) Arkivfoto
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Undskyld til dem, jeg har klappet i røven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Undskyld til dem, jeg har klappet i røven
Opdateret 14. oktober 2020 kl. 15:38
Faxe - 14. oktober 2020 kl. 13:12

Faxes borgmester Ole Vive kalder på Facebook og Twitter Morten Østergaard for »nye mandetype«, fordi den nu forhenværende formand hos de Radikale har lagt sig syg efter sagerne om seksuelle krænkelser i partiet. Selv beskriver Venstremanden Ole Vive sig som den »af den gamle årgang« og skriver videre: »(...) til dem jeg har klappet i røven !! UNDSKYLD ! Og til Jer det stak mig en flad, vi er kvit«.

Han har lavet opslaget på både Twitter og Facebook, og begge steder vælter det ind med reaktioner.

arrow Læs også: S-formand: Borgmesteren opfører sig uværdigt

Det er dog ikke alle, som bryder sig om borgmesterens humor. Blandt kommentarerne skriver en ansat i kommunen sådan her:

- Som medarbejder i din kommune, vil jeg meget gerne have du uddyber det her. Jeg føler mig nemlig utryg ved at gå på arbejde, nu jeg ved, at en overordnet griner af sexisme og mener, at en uønsket hånd på enten lår eller bagdel skal bagatelliseres. Kan det virkelig være rigtigt?

Støtter borgmesteren

Der er dog også dem, som støtter borgmesteren og mener, at sexisme-debatten er kørt af sporet. Blandt andet skriver en kvinde:

- Nok er nok, jeg er SÅ træt af det cirkus. Totalt med på at INGEN bør finde sig i overgreb og fysisk og mentalt vold, men et pift, et klap i måsen og en sød tilkendegivelse om en andens påklædning eller udseende bør ikke være forkert.

Ment i sjov

Borgmesteren ønsker ikke at uddybe overfor Sjællandske Medier, da vi kontakter ham for en kommentar på opslaget. Han svarer os på SMS; at:

- Jeg har forsøgt at blande mig i debatten med humor. Det var klodset og kan misforstås. Og jeg vil derfor gerne understrege, at det selvfølgelig ikke er i orden at opføre sig krænkende og upassende overfor andre, skriver Venstres borgmester i Faxe Kommune som svar.

Burde vide bedre

Medlem af byrådet i Faxe, Enhedslistens Nadia Bruun Thurø forstår dog ikke borgmesterens humor:

- Jeg synes, han udviser en eklatant form for tonedøvhed overfor, hvad der foregår i sexisme-debatten lige nu. Hans opslag negligerer en meget vigtig debat, siger hun.

Og det retfærdiggør på ingen måde opslaget, borgmesteren selv slår det hen som et humoristisk indslag, siger hun.

- Så længe, der er folk som Ole, der synes, at det her er sjovt, så afsporer det i den grad debatten. Han er oveni købet borgmester og i en magtposition. Han burde vide bedre, siger hun.

arrow Borgmester ændrer omstridt opslag på sociale medier
14. oktober 2020 kl. 14:50 Opdateret: kl. 15:35
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk