Smitte med en mere smitsom coronavariant er brudt ud i daginstitutionen Lillebo i Haslev, hvor fire børn og fire personaler er blevt smittet.
Lederen af daginstitutionen, Louise Lund, valgte derfor søndag at lukke børnehavedelen ned fra mandag morgen, efter et enkelt barn var konstateret smittet med coronavirus.
Det skriver TV2 ØST.
Efterfølgende er er fire personaler og yderligere tre børn blevet konstateret smittet med en muteret coronavariant, som er mere smitsom.
Et barn i vuggestuen har også vist symptomer på coronavirus.
- Vi ved, at det er en muteret variant. Vi kan ikke vide, om det er den britiske, eller en anden form, men det er en mere smitsom variant, fortæller Louise Lund til TV2 ØST.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed betegnes det som et decideret udbrud, fordi mere end fem er smittede. Og det er ikke sikkert, det stopper her.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her