22. september 2020
Sognepræst ved Øde Førslev, Teestrup og Bråby sogne, Solveig Ståhl-Nielsen (billedet), vil være en af de præster, der er til stede i Haslev Kirke ved drop-in dåben lørdag den 26. september.
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst ved Øde Førslev, Teestrup og Bråby sogne, Solveig Ståhl-Nielsen (billedet), vil være en af de præster, der er til stede i Haslev Kirke ved drop-in dåben lørdag den 26. september.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv døbt direkte fra gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv døbt direkte fra gaden
Faxe - 13. september 2020 kl. 14:12
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med drop in-dåb kan man blive døbt med det samme efter en kort samtale med en præst.

Kristkirken på Vesterbro i København var i 2017 rammen om Folkekirkens første 34 drop in-dåbe.

Siden har traditionen bredt sig ud i landet, og lørdag den 26. september klokken 11 til 14 slår Haslev Kirke dørene op til der måske kan blive en stor drop in-dåbshandling, da kirken vil være bemandet med præster fra både Haslev og omegnskirkerne i Terslev, Øde Førslev, Bråby, Teestrup, Ulse, Vester Egede og Freerslev.

- Initiativet skal være med til at gøre tærsklen til kirken lavere for personer i alle aldre, der ønsker at blive døbt. Erfaringen landet over viser, at mange er glade for muligheden. I den østlige del af vores provsti har et lignende dåbsarrangement været gennemført med god tilslutning, siger provst Erhard Schulte Westenberg, der også er sognepræst i Terslev og derfor vil medvirke ved begivenheden.

- Kulturen forandrer sig, og det gør menneskers vaner også. Vi er på mange områder vænnet til, at når et ønske opstår, kan det umiddelbart føres ud i livet. Sådan bør det også kunne være med dåb. Dåben er et stort, rigt og livgivende løfte fra Gud til mennesker. Det er også en vigtig beslutning for det enkelte menneske. Men som begivenhed kan det være helt enkelt, uddyber provsten.

- Med drop in-dåben er der ikke så langt et tilløb. Og det kan være med til at fjerne et par hindringer på vejen. Fx hvis nogen har gået med en forestilling om, at man forventes at holde en stor fest for hele familien, eller at dåben mest er noget for små børn, eller at den skal foregå foran hele søndagsmenigheden. Vi hører, at det for nogle unge og voksne kan være overvældende at skulle døbes foran andre, og derfor tøver de med beslutningen. Denne tøven vil kirken gerne afhjælpe med dette tilbud, siger Anders Damkjer, der er sognepræst ved Haslev og Freerslev kirker

- I en dansk folkekirkelig sammenhæng oplever man et stigende antal voksne, der ønsker at blive døbt, fordi de ikke blev det som børn. Der er også en gruppe, som ønsker at være medlemmer og bakke Folkekirken op, fordi de synes, den er en vigtig kulturinstitution, siger Anders Damkjer og forklarer forandringen med, at vi lever i en tid med voksende åbenhed over for religion, åndelighed og dybere livsværdier.

- Der er også timing i det. Hvornår møder man lige den rette mulighed for dåb? Mit gæt er, at der blandt dem, der dukker op i Haslev Kirke 26. september vil være en del, der i længere tid har gået med ønsket om at blive døbt og blive en del Folkekirken, men ikke lige har fået gjort noget ved det, siger sognepræsten.

Medbring kun id
Den praktiske side af sagen af ganske enkel. Til drop in-dåb skal du kun medbringe gyldigt id, og hvis man ønsker det, kan man selv tage to vidner med, ellers vil der være to frivillige til stede som vidner til dåben.

Drop in-dåben kan være en oplagt mulighed for unge, der gerne vil konfirmeres, men som ikke er blevet døbt. Eller for forældre, der ikke har fået deres barn døbt, måske på grund af coronanedlukningen. Er man under 18 år gammel skal ens forældre være med til dåben.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk