22. januar 2019
Der er både rigtig højt op og rigtig langt ned, når man er bange for højder. Foto: Morten Chas Overgaard
gallery icon

Se billedserie

Der er både rigtig højt op og rigtig langt ned, når man er bange for højder. Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Minister kunne ikke få armene ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Minister kunne ikke få armene ned
Faxe - 14. januar 2019 kl. 15:57
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er helt fantastisk det her!

Jakob Ellemann-Jensen (V) læner sig længere frem mod træpladen, der er eneste værn mod et fald på 45 meter, og glemmer øjensynligt sin galoperende højdeskræk for en stund.

Miljø- og fødevareministeren har trodset sne og slud i København for at få selvsyn for Camp Adventures ambitiøse projekt, og han kunne ikke have valgt en bedre dag. Igennem kikkerten kan han se Herlev Hospital, højhusene i Bellahøj og Øresundsbroen, og det er noget, der kan gøre indtryk på hvem som helst.

- Nu er det jo ikke en dårlig dag at stå i tårnet, og jeg håber, at der er rigtig mange, der tager turen herud, når de åbner, for det er en stor oplevelse, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Bindegale
Det er Camp Adventures direktør, Jesper Mathiesen, og forretningsudvikler, Kasper Larsen, der viser rundt i tårnet, og makkerparret får også ros med på vejen af Jakob Ellemann-Jensen.

- Jeg er meget begejstret over, at der er nogle lokale, der har fået det her til at lykkes, selvom nogle måske har ment, at de var bindegale. For der er mange store ting, der er blevet til noget på grund af folk, der er bindegale, griner han.

I forbindelse med opførelsen af tårnet har folkene hos Camp Adventure haft rigeligt med korrespondancer med miljø- og fødevareministeriet, der har været en af de instanser, der skulle godkende planerne for tårnet. Og selvom planen om en 45 meter høj metalkonstruktion ude midt i skoven måske ikke lyder som et projekt, der har naturen i fokus, så mener ministeren alligevel, at det er lykkedes at værne om naturen.

- Jeg må indrømme, at da jeg første gang hørte om projektet, må jeg indrømme, at jeg var noget betænkelig, men jeg synes, de har lavet det med stor respekt for naturen. Tårnet er der, for at du kan se på naturen og ikke omvendt. Vi har jo altid en diskussion, om hvorvidt der er tale om naturbenyttelse eller naturbeskyttelse, og det er godt, at man har en bekymring omkring naturen. Men når man ser, at de har beholdt træerne i midten af tårnet, er det jo en meget god indikator på, at man har haft naturen med i tankerne, siger han.

Udsigtstårnet er forhåbentlig klar til at tage imod de første gæster i foråret, men de flittige håndværkere er afhængige af, at vejret arter sig, så der er ikke meldt en officiel åbningsdato ud endnu.

Artiklen her bringes også i Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og i Sjællandske Næstved tirsdag den 15. januar.

Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: www.sn.dk/kobeavis

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk