

Se billedserie
Julie Kragelund Holm har været syg siden hun var to år.
Da fandt lægerne en tumor i hendes hjerne. Og efter operationen gjorde en blødning hende halvsidig lammet.
- Lige nu er tumoren i ro, men der vil altid være en rest. Hun er også blevet opereret for cyster, og hun har fået epilepsi, fortæller Julies mor, Tina Kragelund Holm.
Men lige i dag handler det ikke om sygdom. Det handler i stedet om at lade sig opsluge af drømmen om at være en rigtig prinsesse på et rigtigt slot.
Det er andet år, Gisselfeld danner ramme om den sjællandske del af »Min Prinsesse Drøm«.
Lignende dage holdes på Clausholm Slot og Gydensteen Gods i denne uge.
Bag står Marion Krobath Olesen, som sammen med Børnecancerfonden og Ønskefonden finder de piger - to per slot - der får en helt uforglemmelig dag.
Hele holdet bag stiller frivilligt og ulønnet op for at gøre dagen fuldendt.
Julie Kragelund Holm er i øvrigt på vej til at starte på STU og drømmer om at få arbejde på et bibliotek.
Men lige i dag er hun prinsesse på slottet.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Sjællandske Næstved, Dagbladet Køge og Dagbladet Ringsted lørdag 15. september 2018
Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: sn.dk/kobeavis
Det koster 25 kroner for en dags-adgang til alle betalte dele af sn.dk
Der er skruet på alle prinsesse-knapper i dagens anledning. Foto: Cecilie Hänsch
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her