2. juli 2020
En menneskelig æresport og jubel var en selvfølge når 3.c steg  af studentervognen. Foto: Nadia Pedersen
gallery icon

Se billedserie

En menneskelig æresport og jubel var en selvfølge når 3.c steg af studentervognen. Foto: Nadia Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bååååt: Årets studenter er på vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bååååt: Årets studenter er på vejen

Balloner, ølbonger og ballader på anlægget var startskuddet til 3.C’s vogntur.

Opdateret 29. juni 2020 kl. 10:10
Faxe - 28. juni 2020 kl. 18:00
Af Tekst og foto: Nadia Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Virkelig fedt!, udbryder Michelle Pedersen, da jeg spørger, hvad hun synes om få lov til at tage på vogntur denne lørdag formiddag. Hun står sammen med resten af 3.C fra Midtsjællands Gymnasium Haslev. Helt klar til dagens vognkørsel med hueremmen spændt fast nedenunder hagen, så den jo ikke ryger af på vognturen.

Det var ellers ikke givet, at årets studenter skulle have den traditionelle studenterkørsel. Først i starten af juni blev der givet grønt lys til at studenterne måtte tage afsted.

- Det er virkelig fedt, at vi får lov til at køre. Jeg har hele tiden følt, at det blev til noget, fortæller Wilfred Ståhl-Nielsen.

Jubelråb og skrål begynder da også lige så snart lastbilen ruller afsted med studenterne.

- Det er fantastisk ikke at skulle løbe bag lastbilen, siger Peter Jørgensen, med et kækt smil på læben.

Til det første stop er det nemlig ikke alle, der har fået lov til at komme med på vognen. Dem der har fået 12 i deres sidste eksamen skal løbe til første stop, siger traditionen - men der heldigvis kun 850 meter til Bavnehøj og Michelle Pedersens forældre.

Mens der køres til første stop, bliver der spillet Jason Mraz og boybandsange på anlægget.

- Det er ligesom, det skal være, det hører med, fortæller en af pigerne.

12 minutter til hvert stop

Da vi når første stop ved Michelle Pedersens forældre har klokken knap slået 10 om formiddagen.

Studenterne hopper af en efter en og straks laver de en æresbro, der bliver længere og længere efterhånden som studenterne hopper af vognen.

En førertrøje og et armbind er med til at vise, hvem der har drukket flest øl. Streger på armene holder styr på øllerne.

To af studenterne Andreas Egede og Peter Jørgensen tager da også lige en ølbong hver, da de er kommet af vognen.

Andreas Egede fortæller, at han nu har festet seks dage i træk.

- Jeg har ligget i sprit siden jeg blev færdig, fortæller han og griner.

Det er nu også ham, der har arrangeret studenterkørslen.

- Efter vi fik lov til at køre så har jeg modificeret ruten, og cuttet lidt ned på stoppene. Fra 15 minutter til 12 minutter hvert sted, så vi ikke skal være hos forældrene så lang tid, forklarer han med henvisning til coronareglerne om at være kortest mulig tid ved hvert stop. Studenterne skal i dag nå 24 stop i alt.

Dagens chauffør er Steffen Solema han har også måtte tilpasse turen til coronareglerne.

- Jeg er absolut glad for, at vi kunne få lov til at køre. Vi har måtte give dem muligheden for at ændre bookingen, så der blev taget hensyn til dem med kroniske sygdomme, forklarer han.

Feeedt at køre

På første stop møder jeg også også Kent Pedersen, der er far til Michelle. Han smiler selvfølgelig også stort denne dag. Han er glad for, at studenterne har fået lov til at køre.

- Især den usikkerhed der har været omkring det hele, det har gjort dem lidt nervøse, og har fyldt meget i de unges hoveder, fortæller han.

De 12 minutter går hurtigt, og straks efter en drink og et stykke frugt skal studenterne videre.

Stine Hansen fortæller, at de skal køre helt til klokken 20.30.

- Det er feeedt, at kunne slutte det hele af på den her måde, siger hun.

- Turen går hele vejen til Næstved, Faxe, ja faktisk hele Faxe-området, fortsætter hun.

- Også slutter vi på en strand, fortæller Andreas Egede inden 3.C kører videre til dagens andet stop.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk